onsdag den 20. april 2011

lever du med passion?

Gør du? Virkelig?
(hvis du gør, vil du så ikke smide en kommentar om hvordan du kom til det? )

Jeg vil meget gerne, og så tør jeg, meeen så tør jeg ikke alligevel, eller gør jeg?

Og jeg har jo mere en én passion i livet, betyder det så at jeg vælger alle de andre fra hvis jeg fokuserer på denne ene? Hvad nu hvis en af de andre passioner havde været bedre at satse på?

Stilstand. Stagnering. Frustration.

Det er sådan set det eneste jeg opnår med det, og det er altså ikke de ting jeg er passioneret omkring, selvom jeg dyrker dem så man skulle tro det.
I 2011 skal jeg turde turde. Jeg starter med at turde skrive dette.

I 2011 vil du derfor se en mere skør, fjollet, entusiastisk og glad mig.

Og jeg vil se en meget bange mig det meste af tiden, for at turde kaste sig ud efter passionen , det er altså nærmest som at være i rød zone ! Yikes !

I nat drømte jeg en masse ting om hvordan jeg valgte en masse ting fra fordi det ikke var helt godt nok.
Det skal jeg turde i virkeligheden, og så lige det vigtigste: Turde vælge TIL!

Men indtil videre ved jeg fra mine drømme at: Jeg ikke vil danse ballet (hey det vidste jeg slet ikke at jeg kunne!), jeg vil ikke være på ferie med en veninde og hendes mor, specielt ikke når der ikke er en pool! og jeg vil ikke bo på et stort mørkt slot som ligger tæt på en mose og noget mærkeligt vand, hvor der er farlige fisk som Colin Firth's handicappede ven fisker. Og iøvrigt vil jeg ikke være kæreste med Colin Firth :-)

Hvad vil jeg så?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar