Hun bragte mig lykke sammen med sin familie på sådan en lalleglad måde og det bedste var at høre hendes sange igen og igen. Hun bragte mig tættere på min far, da han også blev ven med hende og vi tog på eventyr med hende i Irland og England, hvor hun optrådte for os.
Hun var der når jeg var ked af det, og når jeg behøvede noget andet at tænke på, som for eksempel da hun var i den discman ( ja, den forhistoriske ting nogle af os husker før Ipod'en kom og dominerede), jeg havde lånt af min kæreste, så jeg kunne distrahere mig selv i hospitalssengen og forsvinde ind i hendes historier istedet for at tænke på en nyresten der ikke havde travlt med at komme nogen vegen.
Som du kan se er hun en rigtig god ven. Hun får mig til at føle mig glad for og ikke mindst, VED, livet og hælder brændstof på mit eget kreative bål ved den måde hun taler på, skriver på, synger på og bare ER på. HUn tænder lys i mine egne historier.
Nu gør hun det igen, lige som jeg troede at jeg ikke ville få hende at se foreløbigt. Hun tager sin egen personlige mørke stund og gør den til et skinnende lys. Da hun skrev en smuk pladefuld musik uden sin familie udeblev den respons hun ønskede og det gjorde hende ked af det, men det vidste jeg ikke før nu. Hun var så ked af det at hun aldrig mere ville synge, og det ville jeg være blevet ked af :-(
Heldigvis fandt hun sit eget kreative lys igen og har nu lovet at jeg må høre alle de sange hun selv elsker, sunget af hendes smukke stemme, som favner så bredt at den kan transportere mig tilbage til 30´erne (hvor jeg jo altså aldrig har været) med sin hæse og sprøde sovekammertone, eller katapultere mig frem til nutidens hjertesorger med svingende toner i lys og mørk og med en lille skarp kant af rock 'n ' roll.
Mit hjerte fryder sig over denne gave som udkommer 30. maj. Gad vide om Andrea har noget imod vores tætte venskab, taget i betragtning af at hun slet ikke kender mig? Det tror jeg ikke.
Andrea Corr, Lifelines, ude 30. Maj 2011
