mandag den 4. oktober 2010

skal der mere aaahh! i dit liv?


Hver gang jeg ser på det her billede af mig selv så bliver jeg så afslappet indeni. Alt smelter som blødt smør. Jeg er overhovedet ikke stylet eller på nogen anden måde bevidst om mit udseende her, for billedet er fra en mini-spa ferie i Sverige hvor jeg var uden make-up og havde det samme tøj på i 3 dage; morgenkåbe eller bløde bukser og bluse eller badedragt.

Og hver gang jeg ser på billedet tænker jeg "hvorfor er der ikke mere af den følelse i mit liv?" Det føles jo så rart. Måske fordi jeg har misforstået hvordan jeg skal opnå den? Her har jeg gået og bildt mig ind at den følelse kun kunne opstå når jeg var på spa-ferie. Lidt ærgeligt for der er hverken tid eller råd til at tage på spa-weekend hver weekend vel?

Nu har jeg opdaget at den følelse findes i hverdagen. Jeg skal bruge mange timer alene på ikke så meget når jeg har været sammen med andre. Nogle gange er det lidt paradoksalt at jo mere jeg hygger mig i folks selskab jo mere alen-tid trænger jeg til bagefter. Måske man bare åbner sig mere og giver mere i godt selskab?

Idag fik jeg den skønne aaah!-følelse efter at have anerkendt mit behov for i ensomhed og eget tempo tulle rundt og få styr på kedelige praktiske ting. Bare tanken om at maden er planlagt og købt ind, tandlægen bestilt osv. gør at jeg har en idé om at hele næste uge vil være aaahh!

Jeg er et slow-menneske, kunne vi ikke bremse tempoet lidt, ellers tror jeg snart at det er tiltrængt med 3 dages spa-ferie igen ;-)

kh
Anja

ps. vil meget gerne vide hvad der giver DIG smelte- aaaahhh! fornemmelser.

4 kommentarer:

  1. Hej Anja

    Lækkert ord/koncept: Slowmenneske!

    Jeg er med det samme på din side i bogen! Og kender godt følelsen! Og det lyder som en toplækker spaferie!

    Men om jeg er slowmenneske? Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg har brug for alenetid, men egentlig får jeg rigtig meget energi af power, energi og tempo!

    Interessant refleksion! TAK!

    Kys fra Hanne

    SvarSlet
  2. Tak for inspirationen Anja! Jeg tænker på om der er forskel i mængden alene-tid du har brug for, i forhold til hvilke mennesker du omgås med? Jeg er drænet, når jeg har været sammen med mennesker med mange masker (hvor jeg selv også har holdt godt fast ved mine), men jeg er tit mere opløftet og energi-fyldt, når jeg har været sammen med mennesker hvor maskerne er af.

    Når det er sagt, er det altid rart med lidt alene-tid. Men jeg kan ikke sige at jeg er decideret slow-menneske. Der må gerne være lidt power på. Men Ahhhh-følelsen kan jo komme i mange skabninger!

    Kærlige hilsener
    Annika

    SvarSlet
  3. - Hanne- hvor spændende at du får energi af tempo, det dræner mig fuldstændigt, men det er jo fedt at vide hvor man kan hente sin energi henne.

    - Annika - Jeg er egentlig mest smadret og har mest brug for alene/hviletid når jeg har været sammen med mennesker uden filter. Selvfølgelig er det krævende med mennesker som spiller spil og hvor man selv kan komme til at spille med, men for mig er det hårdest når jeg er "raw". Fordi der er fuldstændigt åbent til min sjæl, så derfor er der brug for at det bliver lukket lidt af i nogle dage...giver det mening?

    Fik iøvrigt en skæg kommentar omkring dette idag da jeg drak kaffe med 2 studiekammerater.
    Den ene sagde : "du burde faktisk være i sort/hvid, fordi sort/hvid billeder virker altid mere sande og du er så autentisk" sjovt kommentar, er nu alligevel glad for at jeg er i farver ;-)

    SvarSlet