Som nævnt i forrige blog vil jeg blogge om hvordan man kan elske sit liv mere, fuldstændigt som det er.
Jeg håber I vil kommentere og evt. sende det videre til nogle som I tror kunne få glæde af t læse min blog.
Jeg kommer med en invitation til at granske nærmere indeni jer selv til sidst i indlægget, jeg selv vil også tænke over mjine spørgsmål. Hvis jeg har nogle tip deler jeg også dem.
Here we go!
Elsk Dit Liv- Arbejde
Et arbejde er ikke bare et arbejde. Det er også det sted hvor du tilbringer det meste af din tid hver dag, og derfor er det vigtigt at dit abejde passer til dig.
Hvad der er rigtigt for én, kan være fuldstændigt forkert for en anden. Prøv at overveje en gang hvis du skulle bytte arbejde med din kæreste eller din ven, eller sågar dine forældre. Hvordan ville det føles?
Nogle er skabt til at arbejde alene, andre trives bedst med at have kolleger. Nogle trives med simpelt arbejde hvor der ikke skal tænkes så meget over tingene og andre har brug for at skulle udfordre deres hjerner mere. Så er der nogle der er ufaglærte og nogle der har taget lange uddannelser.
I lang tid har jeg levet efter en eller anden idé om at jeg skulle have en vis type uddannelse, og en vis type job. Jeg indrømmer at da jeg fik mit første skrivebordsjob følte jeg at nu havde jeg endligt et "rigtigt" job, hvilket min omgangskreds syntes at være enig i. Men jeg var bare ikke lykkelig i det "rigtige" job med delekontor, skrivebord med bunker af arbejde med mit navn på, og den hellige gral: min helt egen computer! Tværtimod gik jeg ned med stress... Den lader vi lige stå et øjeblik!
Jeg har tvunget mig selv ind i arbejdssituationer jeg ikke var glad for, fordi jeg troede at den type jobs var mig. Og hvor fanden skulle man da også vide det fra? Hvis man ikke vil være det samme som ens forældre, og man har en eller anden idé (hvor den så end lige kommer fra) om at man nok skal placeres på dén eller dén hylde her i arbejdslivet så er der jo ikke andet at gøre end at prøve det af! Eller hvad?
I mit tilfælde ville det have været fedt hvis jeg havde kunne se mig selv med lidt mere klare og kærlige øjne. Klare fordi så ville jeg have indset for længst at jeg helst arbejder alene, ihvertfald en stor del af tiden, og jeg har det bedst med at det er mig der får idéerne og bestemmer retningen. Kærlige, for så ville jeg have forstået at der ikke er noget som helst forkert i at have det sådan. Istedet har jeg bonket mig selv i hovedet med at "der nok er noget galt med mig" når jeg ikke kan finde mig til rette i omgivelser med andre mennesker og deres lys,lyde og ikke mindst, meninger om arbejdet. Jeg sammenlignede mig med mine venner der absolut ingen problemer i den retning har.
Nu elsker jeg mit arbejdsliv, til trods for at det pt. er ustabilt (noget jeg konstant ubevidst søger, og bevidst er dødsensræd for), lavt lønnet, midlertidigt, en sten på vejen til det jeg virkelig vil, og ikke særlig anset overhovedet. Der er absolut ingen prestige i at passe børn. Men jeg er lykkelig, jeg elsker mit arbejde, og glæder mig til at komme derhen hver dag.
Så pointen er at for at elske DIT arbejdsliv skal det passe til dig. Altså den virkelige dig, ikke dit egos forestillinger om hvilken type du gerne vil være, eller anses for at være.
Det skal føles rart i alle celler, give ro i maven og frihed i hovedet. Et clue er at når man har det arbejde der passer til én, så brokker man sig ikke over det! Hvis man brokker sig over kollegerne, chefen, arbejdets art eller arbejdsbyrden,lokalerne, ens gamle kontorstol eller andet, så er der et mismatch med hvem du i virkeligheden er inderst inde og det arbejde som du bruger en stor del af dit liv på.
Ligegyldigt om man er minister,skraldemand, pædagog,salgsassistent, bankdirektør,fotograf,designer...
Invitation:
Passer dit arbejde til dig? Hvordan ved du det/Hvordan kan du mærke det?
Hvilke ting sætter du pris på ved dit (drømme)job, er det frihed, penge, frynsegoder, selvstændighed,kreativitet,kolleger eller noget helt andet ?
Hvis du ikke har det arbejde der passer til dig, ved du så hvilket arbejde der ville passe til dig?
Hvordan kan du navigere imod det arbejde der passer til lige netop dig og din sjæl fra hvor du er nu?
Svar gerne i kommentarfeltet nedenunder.
Å der ramte du virkeligt plet. Står lige nu og skal vælge og om en time er jeg forhåenlig klogere på grund af et møde.
SvarSletMine valg er sådan er:
Blive på jobbet og pludselig være leder af et stort sted.
Blive på jobbet som ansat.
Sige mit job op.
Jeg har lavet tre lister for hver ide og sat pludser og minuser, bare for at hjælpe min hjerne med at blive tømt.
Jeg har danset og prøvet at komme i kroppen som jeg lærer på gudindeskolen, da den kvindelige energi er der, for at hjælpe mig selv.
Jeg har drøftet det med min mand og datter og nu må vi bare se hvad mødet siger og så vil jeg gå hjem og sove på det, for det heller ikke godt at tage forhastede beslutninger.
Jeg vil så gerne følge hjertes vej, og der hvor jeg kan mærke der er energi.....men vi skal også overleve rent økonomisk.
Kære Anja
SvarSletDa jeg begyndte at læse dansk, forestillede jeg mig at jeg skulle ende som en eller anden sprog-ekspert der skulle sidde på et kontor og forske og spille klog. Men som du jo ved, valgte jeg en anden vej, da jeg begyndte at forestille mig hvordan dette job (ikke) ville harmonere med mine ønsker for resten af mit liv og den måde jeg trives på. Jeg arbejder - som du selv - bedst alene, men jeg skal også have et samspil med andre for at fungere optimalt. Og netop som gymnasielærer får jeg jo begge dele. Her er plads til kreativitet som jeg også vægter højt, men der er stadig nogle ret faste rammer som giver mig noget tryghed og stabilitet. Nu har jeg jo indtil videre kun prøvet det af i en måned, men jeg er sikker på at det er det helt rigtige for mig. I virkeligheden har jeg nok altid befundet mig godt i underviser-rollen, men jeg har altid lagt afstand til jobbet, fordi min mor er folkeskolelærer, og jeg ville i hvert fald noget andet!
Hvis jeg lige må stille et spørgsmål til dig: Hvis du elsker at passe børn, er lykkelig med det og glæder dig til det hver dag - hvorfor skal det så kun være midlertidigt? Hvorfor ikke blive pædagog? Bare en tanke... :)
Jeg står pt. i en situation hvor jeg trives med at være på vej. Jeg er studerende og nyder at jeg stadig er i processen, for jeg har ikke fundet "drømmejobbet" endnu. Derfor passer det mig fint at jeg har lidt tid endnu til at arbejde mig hen imod et meningsfuldt job hvor jeg trives og føler at jeg både giver og får noget hvis du forstår. Når jeg begynder at tænke på fremtiden, så går jeg ofte i tankeboks. Jeg sætter mig helt alene og lader tankerne strømme ned på papiret, og her mener jeg virkelig ALLE tanker. Jeg vil nemlig ikke begrænse mine drømme til kun at være de direkte indlysende, men også indeholdende ønsker og håb.
SvarSletGodt indlæg iøvrigt :)
Kh Katrine
FEDT med jeres kommentarer! Meget, meget inspirerende.
SvarSletDoreen- det er spændende at du har fået sådan et valg der gør at du virkeligt skal tænke over din arbejdssituation.
Min egen personlige erfaring er at jeg ikke kan bruge frygten for om der vil være penge til regningerne som hjælp når der skal træffes sådanne beslutninger. Den er der alligevel og ånder mig i nakken og det kan være en kamp at holde den ude af regnestykket, men HVER eneste gang jeg har taget et valg fordi eller blandt andet fordi pengene vejede tungt, er jeg endt i en ulykkelig jobsituation.
Man kan sige at din mulighed nr. 1 og 2 ikke er nær så farvede af penge som nr. 3 er.
Er du klar til andre udsigter og muligheder? Eller vil du gerne have det som du har det nu?
Det job jeg har nu har jeg taget og bagefter fundet ud af hvordan økonomien skal hænge sammen, det var skræmmende for jeg troede ikke det ville ordne sig, men på fineste vis gik det op. Jeg føler mig meget mere rig end jeg er pengemæssigt fordi jeg er glad i min hverdag.
Katrine – fedt at du har det sådan. Som tidligere studerende på et par forskellige uddannelser kan jeg sige at det også er en kunst at finde et studie hvor man kan være glad, og det lyder det som om du har- hvor skønt!
Eva- Ja er det ikke sjovt som man kan ende dér hvor man troede man i hvert fald ikke skulle hen?
Jeg skulle i hvert fald heller ikke være én der arbejdede bedst alene, for det er min far, og jeg syntes i hvert fald ikke at jeg slægtede ham den egenskab på…. Haha.
Tak for dit spørgsmål til mig, det er lige netop det der er fedt at få spørgsmål tilbage!
Jeg har arbejdet i en institution og der er ikke nok frihed og ”kan-bestemme-selv” for mig. Derfor er børnepasser jobbet optimalt. Jeg bestemmer selv hvilket tempo dagen skal foregå i (til en vis grad, der er en lille herre der også har noget at skulle have sagt ;-) ) Og om vi skal mødes med andre voksne og børn eller ej. Jeg kunne godt være børnepasser i lang tid, men har også lyst til at være mere kreativ og idéudviklende end dette job kan være.
Efter igår er der også en 4 mulighed:
SvarSlet4.At blive og blive fyret(så får jeg ca.4 måneder løn)
Jeg er aldrig gået efter pengen, for så havde jeg ikke uddannet mig til pædagog. Senere uddannede jeg mig til naturvejlder og det er betalt efter hvad baggrundsuddannelse du har, men der skal afligevel mad på bordet hver dag. Siger jeg f.eks op kommer jeg i tre ugers karentæn, og det har jeg ikke råd til, sagt på en anden måde det har jeg ikke lige lagt til side til.
Min mand tjerne ikke så meget, så jeg bare kunne snylte på ham i en periode.
Frygte at blive sendt ud i håbløse aktiverings tilbud.
Det tog mig 10 år hård kamp at blive det jeg så gerne ville nemlig naturvejleder. Jeg søgte og søgte og græd tåre hver gang jeg ikke fik. Jeg tog med på tur og årskonferencer, kurser og meldte mig ind i foreningen og betalte alt selv. Bare for at blive set og hørt.
Da vi flyttede på landet var det noget vi ville alle tre, men det skal ikke være en hemmelighed at det blev her for så kunne jeg MÅSKE få mit ønske job der hvor jeg ville og med en leder jeg allerede kendte og arbejde rigtigt godt sammen med. Jeg fik også atvide af spirituelle veje at jeg skulle være det. Nu har jeg været det i 5-6 år og så lukker vi måske snart. Det meget svært at få et job indenfor området, så jeg har lidt svært ved at se meningen med det hele. Andet end at jeg den hårde vej er ved at forstå lektien "at alt er i forandring".
Skal jeg ikke arbejde her så har jeg det meget svært ved ledere så jeg ser faktisk mig selv som selvstændig(vil godt nok savne min mentor/ og super sparrings partner ihverdagen). Men det er nok her hjertes vej er, og her jeg finder energi og inspiration for ideer,det ikke dem jeg mangler. Min ideer med mit eget firma er noget med freelance naturvejleder, og spirituelle kurser, foredrag og især noget med urter.
Men det også en usikker en, man bare må tro på.
Doreen- hvad med at lave natur retreats? Hvor du kommer ind over de spirituelle og urtekundskabstingene?
SvarSletDet kunne være stress forebyggende retreats eller lign. ?
Jeg kender alt til frygten for at pengene skal komme. Mit eget job er drønusikkert og vi skal bruge pengene jeg tjener. Jeg gik da også i fælden en times tid idag af "panik" fordi jeg om 14 dage ikke ved hvor jeg står, intet er sikkert særlig længe af gangen i dette job, men jeg måtte minde mig selv om den visdom jeg har inden i mig som jeg jo har nedfældet her på siden. Penge følger passionen, og går jeg efter penge først ender jeg i et arbejde der ikke er mig og så er jeg ulykkelig...
Det har jeg tænkt på men har jo ikke opbygget en kundekreds. Alle siger at det er noget jeg skal bygge op sideløbende med et andet mere fast jo som en begyndelse. Jeg er meget i vildrede, men tager dine ord til mig som jo også er mine livsfilosofier.
SvarSletDoreen- måske dette kan inspirere?
SvarSletJeg er blevet sagt op da drengen jeg passer har fået plads i vuggestue.Det kom absolut før tid og det første døgns tid spenderede jeg i paniske tanker om hvordan jeg skulle få det hele til at passe sammen. Men jeg indså at panik skaber ikke frirum i hjernen til at komme på nye genieale idéer, og ganske rigtigt kunne jeg først finde løsningen da jeg aktivt satte mig for at tro på at alt var ok.
Du skal bygge alting op fra begyndelsen af, sådan er livets vilkår. Sjældent kommer det hele i en lille perfekt færdig pakke, men det er jo også dér i opbyggelsen at man lærer og udvikler så det er ikke noget man skal lade sig stoppe af.
Jeg tror på dig, du har alt potentialet indeni dig, du skal bare lade det komme ud og det gør du ved at tro på at selvom du ikke ved HVORDAN det vil folde sig ud, så VIL det folde sig ud hvis du tager første skridt.
knus,
Anja