Kender du den følelse? Ugen forsvandt og det var weekend lige før og nu er det det igen, og det eneste man har foretaget sig er at gå igennem de bevægelser der skal til for at få dagene til at flyde? Jeg brokker mig skam ikke, men det er en lidt underlig tom følelse at have været (nødt til at være) på auto-pilot. Jeg har kune lige akkurat nået det jeg skulle og der har ikke været overskud til alt det sjove. Nå men det er nok meningen at der skal være sådan nogle uger indimellem.
Jeg har så fået lov til at blive ramt af noget mave-onde så weekenden står i selvforkælelsens tegn. Jeg har valgt følgende remedier til at lege sygeplejerske med:
- Cola og chips, godt nok er det 2 ting jeg med stor succes på min "spis maven flad" diæt har styret uden om og slet ikke haft lyst til, men åbenbart var det lige det min meget oprørte tarm syntes at have brug for ( skulle jeg have advaret sarte sjæle imod tarm-snak? ...)
- spanske film (og en enkelt engelsk) lånt ganske gratis på biblioteket. De har dobbeltfunktion; de underholder mig og dynen i sofaen og jeg får spansk ind i hovedet på en anden måde end ved bare at være i skole.
-Femina og bøgerne Cocktail klubben af Malene Dietz og A Place called here af Cecelia Ahern (som skrev P.S. I love You)
- selvironi og god humor (her kommer en advarsel om tarmsnak ;-) ) jeg har omdøbt min slankekur pt. fra at hedde Spis Maven Flad til Prut Maven Flad! (vældigt morsomt når jeg selv skal sige det)
Men ellers er ugen faktisk også gået med at sætte mig mere grundigt ind i flad-mave bogen. Den er dejlig nem og til at forstå og jeg laver nok et indlæg om den ( så er du enten advaret eller kan glæde dig, alt efter hvor ligeglad du er med at spise maver flade ;-) ). Den virker og man er ikke sulten, men den er altså lige på pause til det her mavevirus halløj er overstået.
Nå men dynen og underholdningen kalder.
God weekend
Ingen kommentarer:
Send en kommentar