mandag den 22. november 2010

Bliver vi hjernevaskede?

Jeg sad den anden dag helt uskyldigt og læste dameblade, og troede jeg rigtigt skulle hygge mig. Men et eller andet sted i bladet stod der noget der tog mig med stor overraskelse og jeg blev gal. Edderspændt og næsten helt rød i hovedet. Jeg har siden prøvet at ignorere hændelsen og kan altså ikke sige om det var I Femina eller Alt For Damerne det stod, for jeg prøver virkeligt at blokere hændelsen! Men det dukker ligesom op hele tiden, efterfulgt af et "hvorfor? hvad er pointen lige?"

Det drejer sig egentlig om noget meget uskyldigt, som egentlig ikke burde kunne hidse nogen op. Men døm selv.
Det var en to-siders ting med små billeder og små tekster om motion, sund mad og andet i den dur. Midt på siden uden relation til nogle af de andre nævnte ting stod der:

½ bagel uden noget på = 250 kalorier

say what!

Er jeg den eneste der syntes at det er lidt unødvendigt at oplyse når der ikke engang var et billede af en bagel, eller nogen der spise en?

Er vi virkeligt nået dertil hvor at det ikke er nok med artikel op og artikel ned og tillæg mig her og der om vægttab og sund livsstil, at nu skal vi også have random facts om hvor mange kalorier der er i dit og dat, i tilfælde af at HVIS vi nu sad med en ½ bagel uden smørelse på, med stængerne oppe i sofaen og læste dameblad, så kunne vi straks komme på bedre tanker, smide bagel fra os, og dermed være gladere fordi vi var slanke eller hvad?

Det er fandeme blevet sværere at være kvinde, hvis du spørger mig.

Og det var så dagens sure opstød :-)

kh
Anja

4 kommentarer:

  1. Har dameblade ikke altid hjernevasket kvinder? Tænker jeg, som af samme grund altid har gået i en stor bue uden om den slags. Kh Eva

    SvarSlet
  2. Hey dame med dagens sure opstød :-) Tror vi bliver 'hjernevasket' fra alle leder og kanter hele tiden - i hvert fald i forståelsen "vi kaster lige random facts efter dig". Både når det kommer til sundhed, kost, motion, politik, familieplanlægning, forbruggoder etc. Du kan også vælge, at se det som en branding strategi fra bladets side. Det er det, de gerne vil være kendte for...!? Don't know! Men det var et bud :-)
    Have fun!
    Kh. Hanne

    SvarSlet
  3. Jeg er så glad for dit sure opstød! For er så enig! Gad godt lave mit eget dameblad, hvor stærke kvinder der er glade for sig selv, er i fokus.
    Ikke al den:
    "Hvad er din største last?"
    "Chokolade - spiser i hvert fald to stykker om dagen!" (oh ak oh ve)

    Vi bliver hjernevaskede, og man kan ikke længere sidde i sofaen og bare være, uden at tænke på, at man da vist forbrændte flere kalorier hvis man lavede små step på stedet, mens man slapper af... (Hvis man altså lytter til bladene).

    Dejligt indlæg!

    Knus Julie

    SvarSlet
  4. Jeg synes vi skal lave et dameblad sammen Julie!
    Har tit haft lyst til at lave et helt anderledes et, hvor vinklen på kvinder er helt anderledes end nu.

    Eva- jeg føler ikke normalt at jeg bliver hjernevasket af dameblade , syntes det har været hyggeligt at læse om andres liv og hvor forskellige vi er, men nu er jeg ved at være træt af mode og madreportager der fylder det meste af bladet, en enkelt artikel eller to og så alle de dersens random facts om som slet ikke er forbundet med noget andte i bladet...en skam.

    Hanne- jow jow det er rigtigt, men lige denne her var bare så tydelig fordi den var dér helt alene uden connection at det fik mig til at tænke "tror de virkeligt i bladverdenen at vi er blevet så hjernevaskede og dumme at det dér virker?"

    Nå det så er sagt kunne det være jeg skulle melde mig på banen som arvtager af andres brugte blade? Måske jeg kunne få læst nye blade jeg ikke ellers ville være faldet over?

    SvarSlet