Viser opslag med etiketten arbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arbejde. Vis alle opslag

mandag den 17. maj 2010

Elsk Dit Liv

Som nævnt i forrige blog vil jeg blogge om hvordan man kan elske sit liv mere, fuldstændigt som det er.
Jeg håber I vil kommentere og evt. sende det videre til nogle som I tror kunne få glæde af t læse min blog.
Jeg kommer med en invitation til at granske nærmere indeni jer selv til sidst i indlægget, jeg selv vil også tænke over mjine spørgsmål. Hvis jeg har nogle tip deler jeg også dem.
Here we go!

Elsk Dit Liv- Arbejde

Et arbejde er ikke bare et arbejde. Det er også det sted hvor du tilbringer det meste af din tid hver dag, og derfor er det vigtigt at dit abejde passer til dig.


Hvad der er rigtigt for én, kan være fuldstændigt forkert for en anden. Prøv at overveje en gang hvis du skulle bytte arbejde med din kæreste eller din ven, eller sågar dine forældre. Hvordan ville det føles?


Nogle er skabt til at arbejde alene, andre trives bedst med at have kolleger. Nogle trives med simpelt arbejde hvor der ikke skal tænkes så meget over tingene og andre har brug for at skulle udfordre deres hjerner mere. Så er der nogle der er ufaglærte og nogle der har taget lange uddannelser.


I lang tid har jeg levet efter en eller anden idé om at jeg skulle have en vis type uddannelse, og en vis type job. Jeg indrømmer at da jeg fik mit første skrivebordsjob følte jeg at nu havde jeg endligt et "rigtigt" job, hvilket min omgangskreds syntes at være enig i. Men jeg var bare ikke lykkelig i det "rigtige" job med delekontor, skrivebord med bunker af arbejde med mit navn på, og den hellige gral: min helt egen computer! Tværtimod gik jeg ned med stress... Den lader vi lige stå et øjeblik!
 
Jeg har tvunget mig selv ind i arbejdssituationer jeg ikke var glad for, fordi jeg troede at den type jobs var mig. Og hvor fanden skulle man da også vide det fra? Hvis man ikke vil være det samme som ens forældre, og man har en eller anden idé (hvor den så end lige kommer fra) om at man nok skal placeres på dén eller dén hylde her i arbejdslivet så er der jo ikke andet at gøre end at prøve det af! Eller hvad?


I mit tilfælde ville det have været fedt hvis jeg havde kunne se mig selv med lidt mere klare og kærlige øjne. Klare fordi så ville jeg have indset for længst at jeg helst arbejder alene, ihvertfald en stor del af tiden, og jeg har det bedst med at det er mig der får idéerne og bestemmer retningen. Kærlige, for så ville jeg have forstået at der ikke er noget som helst forkert i at have det sådan. Istedet har jeg bonket mig selv i hovedet med at "der nok er noget galt med mig" når jeg ikke kan finde mig til rette i omgivelser med andre mennesker og deres lys,lyde og ikke mindst, meninger om arbejdet. Jeg sammenlignede mig med mine venner der absolut ingen problemer i den retning har.


Nu elsker jeg mit arbejdsliv, til trods for at det pt. er ustabilt (noget jeg konstant ubevidst søger, og bevidst er dødsensræd for), lavt lønnet, midlertidigt, en sten på vejen til det jeg virkelig vil, og ikke særlig anset overhovedet. Der er absolut ingen prestige i at passe børn. Men jeg er lykkelig, jeg elsker mit arbejde, og glæder mig til at komme derhen hver dag.


Så pointen er at for at elske DIT arbejdsliv skal det passe til dig. Altså den virkelige dig, ikke dit egos forestillinger om hvilken type du gerne vil være, eller anses for at være.


Det skal føles rart i alle celler, give ro i maven og frihed i hovedet. Et clue er at når man har det arbejde der passer til én, så brokker man sig ikke over det! Hvis man brokker sig over kollegerne, chefen, arbejdets art eller arbejdsbyrden,lokalerne, ens gamle kontorstol eller andet, så er der et mismatch med hvem du i virkeligheden er inderst inde og det arbejde som du bruger en stor del af dit liv på.

Ligegyldigt om man er minister,skraldemand, pædagog,salgsassistent, bankdirektør,fotograf,designer...

Invitation:



Passer dit arbejde til dig? Hvordan ved du det/Hvordan kan du mærke det?


Hvilke ting sætter du pris på ved dit (drømme)job, er det frihed, penge, frynsegoder, selvstændighed,kreativitet,kolleger eller noget helt andet ?


Hvis du ikke har det arbejde der passer til dig, ved du så hvilket arbejde der ville passe til dig?


Hvordan kan du navigere imod det arbejde der passer til lige netop dig og din sjæl fra hvor du er nu?


Svar gerne i kommentarfeltet nedenunder.