Viser opslag med etiketten udvikling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udvikling. Vis alle opslag

onsdag den 13. april 2011

7 kritiske tanker som mange selvstændige saboterer deres egen succes med… og hvordan du skal undgå dem!

Følte mig pænt ramt da jeg læste dette her, som nu er printet ud så jeg kan huske mig selv på at undgå selvsabotage. Kender du også det?
Tryk på teksten for at læse Cammilla Rysgaards gode pointer.


7 kritiske tanker som mange selvstændige saboterer deres egen succes med… og hvordan du skal undgå dem!

torsdag den 9. december 2010

All good things must come to an end...

men øv altså, hvorfor kommer enden på gode ting hurtigere end på dårlige ting?

Er i det vemodige hjørne idag, denne sidste skoledag på mit spanskhold. Nu hvor jeg endelig er ved at komme op i gear og få batterierne ladet ordentligt, op så er det slut.Jeg har været syg fra skole i sidste uge, så jeg har virkeligt suget til mig og nydt de dage der var i denne.

Farvel og tak (jeg sætter virkeligt pris på):

- at lave noget hver dag jeg glædede mig til uanset hvor træt og syg jeg ellers var
- til sjov og lærerig undervisning
-til lektier der var en leg at lave
-til at gå på et hold hvor alle behandlede hinanden ordentligt og der var god stemning
- til at lære de spændende mennesker at kende på holdet
- til de indsigter og aha-oplevelser jeg fik af de mennesker

Jeg glæder mig til studiegruppe og eksamen i næste uge, fordi det er den sidste rest af dette forløb jeg får med, jeg vil suge det som værdifuld blomsternektar til mit sind.

Og så vil jeg se frem til:
- en  lang ferie hvor der skal regeneres
- masser af tid til mine skriveprojekter
-at der skal dyrkes intensivt Pilates
- at jeg skal på kursus i åndedrættet

Energi-status: udover hoste og bihulebetændelse/forkølelse som trækker ud i det uendelige, kan det mærkes nu at der er blevet foretaget nogle ændringer. Jeg tager nu 4000 IU D-vitamin (på lægens ordre) , jerntabletter og får indsprøjtet B12 vitamin en gang imellem hos lægen.  Der er forbedringer at spore!
Har haft et par dage nu, hvor jeg har kunne gå fra skole til en aftale og så hjem og lave mad og lektier uden at få det dårligt :-)

Nu skal jeg bre pleje mig selv og sidde og passe på mine gode minder fra dette spansk kursus, tænk engang hvor heldig man er når man oplever i et ½ år af sit liv, at få lov at lave noget der føles som en leg. Jeg har virkeligt været heldig.

kh
Anja

søndag den 28. november 2010

søger selskab...

Jeg er i opbrud for tiden. På vej mod noget nyt og stort. Jeg kan ikke lade være!
Mit potentiale kalder på mig og jeg MÅ afsted. Men hold da lige op hvor er skyklapperne kommet af! Hvor er alle de andre optimistiske folk med passionerede drømme?
Savner i DEN grad flere at tale med endnu, som ikke er : "fornuftige", "realistiske", "praktiske" eller alt det andet folk kalder deres frygt!

Hvor er dem der giver én en high-five og deler ud af DERES drømme og erfaringer om vejen dertil?

Kigger lige nu ud over landskabet og ser meget få...

Er det nu man skal oprette en annonce og søge efter ligesindede? LOL.

kh
Anja

onsdag den 17. november 2010

Jeg elsker mit visionboard fordi...

Jeg lavede det udfra hvilke farver der inspirerer mig, hvilke mennesker jeg kan lide at se på, og de ting jeg ønsker mig i mit liv. Det er ikke det første visionboard jeg har lavet, men det er det som har hængt oppe i længst tid. Og grunden til det er at jeg bliver ved med at lære om mig selv af det! Dét er dybt!

Der dukker flere og flere lag op og det går op for mig mere og mere hver dag at det absolut ikke er tilfældigt hvad jeg har valgt at hænge op.

Forleden slog det mig at alle de mennesker jeg har klippet sammen lever af det der virkeligt rører dem indeni. Det der laver kilder i deres maver og som de ville gøre alligevel, selv hvis det bare var en hobby. Og det er det der gør dem så gode. Det er noget jeg har ledt efter hos mig selv, og er gået igang med at dyrke.

For mig har det betydet at kigge bagud, tilbage til min barndom. De ting jeg synes var sjove at lave dengang og som jeg brugte timer på for min egen fornøjelses skyld, er ting jeg sagtens kan lave i en mere voksen version.

Jeg kan kune anbefale visionboards ;-)

torsdag den 28. januar 2010

Udvikling

Selvudvikling


Jeg har simpelthen ikke kunnet med Sofia Manning. Før nu. Hver gang jeg er begyndt at læse en artikel om hende, af hende eller med hende, så er jeg stoppet igen efter et minuts tid. Så var det for kedeligt eller jeg læste ikke rigtigt hvad der stod.

Det har faktisk undret mig lidt, for er det bare det at coaching kan være kedeligt at læse om? Eller er det fordi det er for svært for mig? Altså kunne jeg måske ligefrem have godt af at læse det?

Det måtte sættes på en prøve, for jeg synes jo at hun ser så tiltalende ud, og hun må jo kunne et eller andet når hun er alle vegne, og de ting jeg har opsnappet om hendes liv, virker spændende. Hun virker inspirerende.

Derfor har det været virkeligt mærkeligt at jeg sådan nærmest prøver at undgå hende, selvom jeg samtidig drages imod hende…

Nu har jeg taget springet og anskaffet mig hendes bog ”Hvad Venter Du Egentlig På?” (i øvrigt ironisk rammende titel).



Og det sjove er at jeg er hooked fra side 1 ! Og har endda også tilmeldt mig et lille gratis ekstrakursus på 7 uger der følger med bogen hvis man har lyst, det kan findes på www.hvadventerduegentligpaa.dk

I denne uge skal jeg skrive frygtdagbog og det er noget af en øjenåbner! For selvom jeg genkender de ting jeg skriver ned, så er det lidt underligt at se det sort på hvidt. Og også meget afslørende…

Fortsættelse følger.

~Anja~