Elsk dit liv -Accept

Ordet accept rummer mange ting, for med brugen af accept kan man både låse døre og låse døre op.


Det lille ord kan være nøglen til frihed men også til stagnation. Det kan godt være at det har været tydeligt for alle jer andre derude, men for mig er den lille forskel først lige gået op.

Man kan acceptere tingenes tilstand i livet fordi man ikke tør gør noget ved dem, eller ikke ved hvordan. Eller man kan acceptere tingenes tilstand fordi ved at gøre det bliver man fri af den tilstand! Interessant syntes jeg!

Hvornår skal man så gøre det ene, og hvornår det andet? Hvordan kommer man frem til det sted hvor man kan mærke hvordan accept-nøglen skal bruges? Ja faktisk er accept nøglen ironisk nok.

Når man først kan acceptere sig selv med alle de sider man rummer, og holder op med at dømme nogle sider som mere rigtige end andre, altså accepterer og omfavner HELE ens selv, så åbner døren til mavefornemmelsen sig, og den kan man bruge når man skal skelne.

Et eksempel fra mit eget liv er: Som mange andre kvinder jeg kender, forsøger jeg at nå det hele; Tøjvask, madlavning, indkøb,motion, tid til manden, tid til familien, tid til vennerne, tid til mig selv… fyld selv på.

Det kan være dødsvært at opnå fremgang alle steder på en gang. Jeg har for eksempel lige trappet motionen op i mit liv og derfor er der ikke så meget overskud til nogle andre ting. Hvis ikke jeg accepterer mig som Anja,mennesket, så bliver jeg sur og bitter over at det hele skrider så langsomt frem. At resultaterne ikke viser sig hurtigere. Jeg kan vælge at acceptere dette med sur mine fordi jeg ikke rigtig ved hvordan jeg ellers skal fremmane resultater på alle fronter. Eller…

Eller jeg kan bruge accept-nøglen til frihed. Til at sige: Jeg accepterer at jeg er mig med alt det indebærer, og jeg accepterer at jeg kun vil se store resultater på motionsdelen lige nu og ikke eks. Vasketøjsbunkerne fordi jeg som menneske kun har 24 timer i døgnet og et vist antal ressourcer til rådighed og at dyrke mere motion gør mig mere træt.

SÅ er der pludselig glæde og frihed. Ovenstående er et eksempel, det kan være noget helt andet i dit liv.

Ved at acceptere det som er og være okay med det, anerkender man også sig selv som den man er og alle mennesker har brug for at blive anerkendt ikke mindst, måske endda vigtigst, af sig selv.


Invitation:



Bruger du accept til at skabe en negativ eller positiv stemning overfor dig selv i dit liv?


Hvor har du brugt accept positivt og opdaget en stor glæde og frihedsfølelse?


Accepterer du nemmere at din bedste veninde ikke kan præstere alt det hun gerne vil, end du accepterer det samme hos dig selv?


Ovenstående er én måde at se accept som, hvad tænker du når du hører ordet accept i dit liv?

Elsk Dit Liv - Afslapning

Elsk Dit Liv -Afslapning

Hvis din nattesøvn er den eneste afslapning du dyrker, kan du meget vel gå glip af en masse.

"Intelligente mennesker keder sig aldrig" er en sætning jeg tit har hørt sagt i spøg (?), men hvor er det en usand kliché! Der skal bare være en balance imellem kedsomhed og kreativitet, så kan de mest geniale indfald komme til én lige netop når man keder sig.

Hjernen har brug for den vekselvirkning imellem at blive stimuleret og lave ingenting.

Når man kører i højt gear hele dagen lang, kan man faktisk ikke mærke sig selv længere. I mit eget tilfælde er det på sådan nogle dage at jeg propper alt for meget mad i munden, får ondt et eller andet sted (muligvis i den blære man slet ikke kan høre skrige TOILET! ?) eller kommer til at blive kort for hovedet overfor de uheldige der er i nærheden.

Og det værste? Alle lyse indfald og geniale påfund kommer ikke, de kan ikke komme frem for der er information overload på øverste etage. Hvilket kan være ret uheldigt, for ens dag kunne have været bedre eller nemmere pga. den idé man aldrig tog sig tid til at få.

Jeg selv planlægger dagens afslapning for ellers glemmer jeg det og følger med i strømmen og jeg kan ikke altid mærke hvornår jeg har brug for en pause midt i dagens gøremål. Nogle gange kan jeg mærke det men det er mest hvis jeg har haft nogle planlagte afslapningspauser, eller åndehuller, så er det nemmere.

Som med alt andet skal dine pauser passe til dig. Hvis du ikke er til meditation eller afspændingsøvelser, er du måske til at kigge på skyer, tage en kaffepause og stirre ud i det blå? Eller måske er en powernap eller en halv time på langs med yndlingsserien på tv det der gør det for dig?

For mig veksler det alt efter hvor jeg er, hvad der ellers sker den dag og hvordan jeg har sovet, men jeg har oplevet at stilhedspauser giver én et overskud der varer længere end fjernsynspauser gør.

Mine yndlingspauser og hvornår de virker bedst er:

At meditere: Før eller efter en dag jeg ved vil blive krævende. Efter motion.

Gåtur: Når jeg føler mig træt i hovedet men ikke i kroppen. Eller hvis jeg keder mig.

At læse en bog: Når jeg er træt af at tænke på mig og mit eget liv.

Se tv: når jeg trænger til at sidde ned og lige koble fra, lidt det samme som med at læse.

Powernap: hvis jeg er lidt småsløj, har hovedpine, eller før en fest/komsammen hvor jeg ved at jeg skal være længe oppe.



Invitation:


Tager du dig tid til pauser i løbet af din dag?


Hvad tror du det ville gøre for dig hvis du tog dig tid , evt. til flere end du gør nu?


Hvad virker afslappende og regenerende for dig i din hverdag?




Tip:

Lån guidede meditationer på biblioteket, på den måde kan du finde den type der passer til dig ganske gratis.

www.meditationdelights.dk har også guidede meditationer

Sid i 10 minutter og fokusér på at tage dybe vejrtrækninger, husk at ånde ud helt færdigt, man kan tit ånde mere luft ud end man tror.

Elsk Dit Liv

Som nævnt i forrige blog vil jeg blogge om hvordan man kan elske sit liv mere, fuldstændigt som det er.
Jeg håber I vil kommentere og evt. sende det videre til nogle som I tror kunne få glæde af t læse min blog.
Jeg kommer med en invitation til at granske nærmere indeni jer selv til sidst i indlægget, jeg selv vil også tænke over mjine spørgsmål. Hvis jeg har nogle tip deler jeg også dem.
Here we go!

Elsk Dit Liv- Arbejde

Et arbejde er ikke bare et arbejde. Det er også det sted hvor du tilbringer det meste af din tid hver dag, og derfor er det vigtigt at dit abejde passer til dig.


Hvad der er rigtigt for én, kan være fuldstændigt forkert for en anden. Prøv at overveje en gang hvis du skulle bytte arbejde med din kæreste eller din ven, eller sågar dine forældre. Hvordan ville det føles?


Nogle er skabt til at arbejde alene, andre trives bedst med at have kolleger. Nogle trives med simpelt arbejde hvor der ikke skal tænkes så meget over tingene og andre har brug for at skulle udfordre deres hjerner mere. Så er der nogle der er ufaglærte og nogle der har taget lange uddannelser.


I lang tid har jeg levet efter en eller anden idé om at jeg skulle have en vis type uddannelse, og en vis type job. Jeg indrømmer at da jeg fik mit første skrivebordsjob følte jeg at nu havde jeg endligt et "rigtigt" job, hvilket min omgangskreds syntes at være enig i. Men jeg var bare ikke lykkelig i det "rigtige" job med delekontor, skrivebord med bunker af arbejde med mit navn på, og den hellige gral: min helt egen computer! Tværtimod gik jeg ned med stress... Den lader vi lige stå et øjeblik!
 
Jeg har tvunget mig selv ind i arbejdssituationer jeg ikke var glad for, fordi jeg troede at den type jobs var mig. Og hvor fanden skulle man da også vide det fra? Hvis man ikke vil være det samme som ens forældre, og man har en eller anden idé (hvor den så end lige kommer fra) om at man nok skal placeres på dén eller dén hylde her i arbejdslivet så er der jo ikke andet at gøre end at prøve det af! Eller hvad?


I mit tilfælde ville det have været fedt hvis jeg havde kunne se mig selv med lidt mere klare og kærlige øjne. Klare fordi så ville jeg have indset for længst at jeg helst arbejder alene, ihvertfald en stor del af tiden, og jeg har det bedst med at det er mig der får idéerne og bestemmer retningen. Kærlige, for så ville jeg have forstået at der ikke er noget som helst forkert i at have det sådan. Istedet har jeg bonket mig selv i hovedet med at "der nok er noget galt med mig" når jeg ikke kan finde mig til rette i omgivelser med andre mennesker og deres lys,lyde og ikke mindst, meninger om arbejdet. Jeg sammenlignede mig med mine venner der absolut ingen problemer i den retning har.


Nu elsker jeg mit arbejdsliv, til trods for at det pt. er ustabilt (noget jeg konstant ubevidst søger, og bevidst er dødsensræd for), lavt lønnet, midlertidigt, en sten på vejen til det jeg virkelig vil, og ikke særlig anset overhovedet. Der er absolut ingen prestige i at passe børn. Men jeg er lykkelig, jeg elsker mit arbejde, og glæder mig til at komme derhen hver dag.


Så pointen er at for at elske DIT arbejdsliv skal det passe til dig. Altså den virkelige dig, ikke dit egos forestillinger om hvilken type du gerne vil være, eller anses for at være.


Det skal føles rart i alle celler, give ro i maven og frihed i hovedet. Et clue er at når man har det arbejde der passer til én, så brokker man sig ikke over det! Hvis man brokker sig over kollegerne, chefen, arbejdets art eller arbejdsbyrden,lokalerne, ens gamle kontorstol eller andet, så er der et mismatch med hvem du i virkeligheden er inderst inde og det arbejde som du bruger en stor del af dit liv på.

Ligegyldigt om man er minister,skraldemand, pædagog,salgsassistent, bankdirektør,fotograf,designer...

Invitation:



Passer dit arbejde til dig? Hvordan ved du det/Hvordan kan du mærke det?


Hvilke ting sætter du pris på ved dit (drømme)job, er det frihed, penge, frynsegoder, selvstændighed,kreativitet,kolleger eller noget helt andet ?


Hvis du ikke har det arbejde der passer til dig, ved du så hvilket arbejde der ville passe til dig?


Hvordan kan du navigere imod det arbejde der passer til lige netop dig og din sjæl fra hvor du er nu?


Svar gerne i kommentarfeltet nedenunder.

Invitation. Vær med i mit blog-projekt.

Jeg læser som skrevet i forrige blog lige pt. Ranvita La Cour's bog Elsk Dit Hjem og den gav mig en idé.
Egentlig var det først en bog-idé jeg fik,men ville mere end "bare" udgive en bog. Jeg vil i dialog med andre, inspirere andre og lade mig inspirere af dem.
Koncepter som Kernesund Familie og Powerprinsesse er voldsomt populære netop fordi det ikke længere er en envejs kommunikation imellem idéhaveren og publikum.

Hvad er det så for en idé jeg snakker om?

Mit nye blog-koncept som er Elsk Dit Liv fra A-Å.

Jeg har ikke altid elsket livet, nogle gange har jeg ikke engang kunne lide det, andre gange har det været et had-kærlighedsforhold, men her i mit 30. år syntes jeg at livsglæden er tilstede hver dag og det har meget at gøre med at leve MIT liv og ikke længere prøve at følge et ideal, omend at jeg da stadig går i den fælde. Det tror jeg aldrig man kan holde op med og det er jo også med til at udvikle en.

Hvert indlæg vil desuden have et spørgsmål til jer læsere som I meget gerne må svare på hvis I har lyst, husk man også kan svare anonymt, for I får jo mit take på det emne jeg har taget op, og det er jo kun min sandhed, men vil vældig gerne høre andres mening eller tip til emnet.

Hvis jeg har et tip til en god bog,en film, et stykke musik, en hjemmeside eller andet der vedrører emnet så smider jeg det endelig og opfordrer jer til også at dele jeres.

Jeg håber I vil kunne lide denne nye form på bloggen, da jeg selv er helt tændt af idéen, og længe har ledt efter en overordnet form til min blog.

kh.
Anja