Viser opslag med etiketten detox. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten detox. Vis alle opslag

lørdag den 19. marts 2011

lørdags-hygge i sengen

Jeg nyder en velfortjent pause efter at have været i gang med støveklud, gulvskrubbe, støvsuger og opvaskebørste.



Ingefær i bunden og citron i toppen


Biblioteksbøger og go-cards til at skrive nyttige noter




Mit soveværelse er et af mine yndlingssteder at hænge ud, og jeg nyder at kunne sidde op af vinduet og drikke varmt vand med citron og ingefær ( som led i detox, men smager bare super godt!) og surfe på nettet og læse bøger.

Den stak jeg har hevet med ind i soveværelset er:
  • Hjernen Styrer Vægten, af Martin Ingvar og Gunilla Eldh
  • Fra hvalp til hund, af Irene Jarnved (anbefalet af Nina fra Kennel Ganti, hvor jeg håber at få en hvalp fra )
  • Haveterapi, af Signe Wenneberg (anbefalet af min ven Doreen)
  • Prospect Par West, af Amy Sohn
Aaah, hvor er det skønt med sådan et par timer i eget selskab imens manden er optaget af computerspil. Senere skal vi over og sige goddag og nusse lidt med naboens to katte som vi katte-sitter.

God lørdag aften til jer alle :-)

tirsdag den 15. marts 2011

Detoxing party

Ja en fest kan man måske ikke ligefrem kalde det, men hvilket ord er bedre, når man er begyndt på en ugelang detox, og det indtil videre går ret godt?

Jeg må bare gøre et eller andet for at booste mit immunsystem, som åbenbart er rejst på ferie vinteren over (hey, jeg ville godt have været med!), så derfor har jeg hevet min Life Detox bog af Amanda Hamilton ned fra hylden.

Jeg har fået så lækker mad idag (sidder ligenu med en kop, for jeg kan bedst lide suppe i kop, tomat og bønne suppe) at jeg undrer mig over hvorfor jeg ikke bare tager mig sammen (there I said it, det handler om at VILLE) til hverdag og får lavet noget sundt og nærende, som jo faktisk er ret nemt?!?!

Mit mål er at få mine kære bihuler til at holde op med at lave ballade, og da selv den kraftigeste antibiotika kur og hvidløg, kosttilskud,probiotika og meget andet godt ikke har fået has på det, så må der hovedrengøres!

Det handler selvfølgelig om tarmen, hvor størstedelen af immunforsvaret sidder, og jeg håber at denne detox kan lave en ordentligt hovedrengøring som sidste gang jeg prøvede det.

Glæder mig til morgendagens smoothie med blandt andet ananas og mango (kunne nemlig ikke opdrive papaya som der skulle i) og morgen pilates :-)

Andre ting dagen idag er gået med: Nyt blogindlæg på Spipas om at finde ud af at meditere igen, læsning af den skønne Anja på hendes blog, læsning af en skøn chick-lit bog jeg fandt i Sainsbury's; You don't have to say you love me af Sarra Manning og så planlægger jeg næste indslag i London-guiden, som kommer til at handle om shopping.