Jeg gjorde det

Sidder her og tænker over det sidste halve års tid. Wow! Det føles som at der er blevet levet mange forskellige slags liv på de få måneder.

Det får mig til at tænke på, hvor tit er vi egentlig sådan 100 procent oprigtigt talt stolte af os selv? Stolte på den måde hvor at det kan mærkes i tæerne og hårrødderne og man bare ved at her har man gjort noget der virkeligt er værd at bemærke og anerkende?

Jeg gør det vist for sjældent...

Men jeg er oprigtigt stolt af mig selv og hvad jeg har udrettet det sidste halve års tid. For jeg har lært så meget af det.

Jeg har lært:

- at jeg kan gennemføre noget, også selvom jeg er halvt død på energi-batterierne imens
- hvor vigtigt det er at kende sine talenter og finde noget at lave der har med dem at gøre
- at jeg skal altid sætte mit helbred først for så skal alt det andet nok ordne sig
- at lytte bedre
- at passe på mig selv i menneskelige relationer uden at det betyder at jeg ikke lukker nye folk ind
- at have tillid til mig selv når alt ser sort ud

Det er mange store ting, og derfor synes jeg at det skal anerkendes. Normalt ville jeg måske tænke over det i kort tid og så gå videre med livet. Men denne gang prøver jeg at stoppe op hver eneste gang tanken "ej, var det virkeligt mig der gjorde dét der? Gennemførte jeg det med godt resultat?" dukker op. Og svarer med kærlig stemme "ja det var dig, er det ikke mega fantastisk?"

Så hvis jeg møder dig på min vej det næste stykke tid, skal du nok høre:
A) om hvor stolt jeg er af mig selv
B) mig prædike for dig at du skal være stolt af dig selv

:-)

KH
Anja

Janteloven i mit hovede...

Jeg har altid gået og undret mig lidt over det dér med Janteloven. Jeg syntes aldrig rigtig jeg har hørt nogen decideret sige de dér famøse Jantelovssætninger...og alligevel så kværner de inde i mit hovede!
Så på en eller anden subtil måde er de altså kommet derind alligevel, og derinde er de godt nok ikke subtile men rimeligt rå og ligepå.
Jeg har kastet mig ud i mange nye projekter som jeg håber bliver min nye livsvej og hvert eneste lillebitte skridt af vejen, om det så er at lave et blogindlæg eller en Facebook side, så sidder den dér lille irriterende stemme og brøler: "ej, hvad vil andre ikke tænke om dig hvis det fejler?", " det dér kan du da sikkert slet ikke finde ud af?", " se nu hvor besværligt det er, du er for dum , du må hellere give op" og " hvad nu hvis det bliver rigtig godt så skal du jo bare leve op til det, og du kan sgu nok ikke hive en kanin op af hatten to gange vel?"

Og så har jeg taget skridtet alligevel! For det kan muligvis godt være at den har ret, men jeg nægter simpelthen at det skal være MIG der står i vejen for mig selv og mit liv. Det vil jeg lade andre om derude i verden.

Så i 2011 gør jeg følgende med brølende stemme i hovedet og håber på det bedste:

- skriver min bog om stress og får et forlag til at udgive den
- viderudvikler Spipas til en fantastisk inspirationsside med blogs, artikler, videoer og mp3 downloads så jeg selv og andre kvinder med stress i kroppen bedre kan navigere i vores hverdag uden at blive syge.
- bliver god til Pilates på trods af begyndende slidgigt i ryggen og andre skavanker

Og når jeg har taget alle de små skridt og hørt stemmen og anerkendt den findes, men handlet på trods af den så vil jeg have det som jeg allerede har det lidt nu:

Jeg vil fandeme være stolt af mig selv! JUHUUUUUUUUUUUUUUUUUUU!!!!!!!!!

Så fik vi lige det på plads (ikke Jantelovsstemme?)

Når det så er sagt så håber jeg at du, kære læser, tjekker ind på Spipas engang imellem og finder mig på Facebook :-)

KH
Anja

Fuld fart frem-liggende i sengen

Kan du set det for dig? Overkskriften giver mig sådan et billede af et barn, der leger sørøverskib i nattøj fra sygesengen. Jeg må grine lidt af det billede et øjeblik. Men billedet er af mig, for jeg føler jeg rykker mig med fuld fart frem som en anden kaptajn der endelig har fundet kursen og nu skal indhente spildt tid. Men samtidig har jeg nærmest været stavnsbundet til min seng på grund af sygdom.

Udover penicillin har jeg nogle andre hjælpere i ærmet (eller rettere i maden) som skal hjælpe mig over min sygdom og ud af sengen.

Her kan jeg så passende fejre en fuldbyrdet succes: HURRA for at jeg KOM i skole idag!

Nå men altså, når man er susende fuld af kreativ energi og har travlt med at få researchet til artikler til Spipas , koordineret opgaver og skrevet kapitler til min bog , lave lektier, klippe klistre til vison maps/books (laver en blog om dette spændende redskab snart) og læse Pernille Melsteds " Udlev din passion - på 4 uger " ja så har man brug for flere ting der booster energiniveauet og immunforsvaret.

Herunder kan du se nogle ting der hjælper min forkølelse på vej; D-vitamin og hybenpulver til smoothien, som jeg topper med Acai-bær, som er fyldt med antioxidanter og c-vitamin. Og når næsen er blevet rød er smører jeg den jævnligt med min gele fra Liz Earle som fugter og beroliger den slidte næse.

Jeg håber i alle holder jer snue-fri derude.

kh
Anja

Hurra for at være bedre end man tror man er !

Jeg fortsætter med at "celebrate my nearlings" altså mine næsten successer som jeg bloggede om her .
Men synes også man skal fejre de successer man må opleve undervejs i livet, uanset hvor store eller små det måtte være.

Som teenager var jeg engang til mit andet ridestævne i dressur for begyndere og jeg vandt førstepladsen. Den første gang vandt jeg anden pladsen. Jeg havde én eller anden idé om at jeg var god, men regnede med en anden plads igen. Så overraskelsen over at vinde var nok den følelse der dominerede mest. Det føltes som at have vundet i lotto. Men det er altså en fed følelse for den varer længe. igen og igen kan man komme i tanke om at man overraskede sig selv og glædes på ny.

I disse dage oplever selvsamme fænomen i spansk. Jeg går rundt og har én eller anden idé om at være dårligere til det end jeg er. Så stor er lykken når jeg har lavet et stykke arbejde som er fejlfrit ;-)
Også selvom jeg nyder at lave små fejl, som jeg også gjorde dengang tilridning, fordi det tænder et eller andet i hjernen der siger "det vil give en god følelse at fokusere på dette og tilsidst "get it right" !

Så idag er dagens HURRA for success:

- Hurra for at jeg fik af vide at der intet var at rette på min oversættelse som jeg skulle skrive på tavlen!!!
og hurra for alle de gange jeg er kommet i tanke om det idag og har mærket smilet brede sig og følelsen af at være heldig rumstere nede i maven ;-)

og ligeså vigtigt:

HURRA for at have fået det lidt bedre; der er begyndt at komme strøm på batterierne.

kh
Anja

Den ærlige tråd

Når jeg blogger så er der et filter på. Filteret kommer af tanker som : "nej, så ærlig kan man ikke være, hvad vil folk ikke synes" , "nej, så keder man bare folk, hvis man ikke altid lige er positiv " og " tænk nu hvis folk fandt det røvkedeligt så?" tanker.

Nå men det må alt sammen vige nu. En blog er vel en slags online dagbog og skal vel reflektere hvor man er i livet og så nytter det sgu ikke at jeg blogger om zen og latter, hvis jeg i virkeligheden render rundt og er stresset og tuder vel?

Jeg sidder stadig i batteri opladeren, tror jeg skal have lang tid dér!

Jeg har droppet diætisten lige pt. Ikke fordi han ikke var sød og lavede en fin plan, men fordi den plan gør mig syg. Jeg har virkeligt fulgt den men udover at jeg ikke taber mig så får jeg gevinster som : lavt blodsukker, suuult som jeg aldrig har været sulten før, svimmelhed, hovedpine, rysteture, angst, skal tisse konstant, bliver distræt og glemmer hvad jeg havde gang i, og mine muskler og led smerter.

Efter en uge uden at være på kur, men hvor jeg åd mig igennem efterårsferien (stor nydelse) har jeg nu ikke længere nogle smerter og næsten ikke lavt blodsukker. Så måske denne kur kan sammenlignes med at jeg har opbrugt kraften på mit batteri?

Nu, til fejring af successer og næsten-successer:

HURRA for at jeg:
- overkommede at komme i skole i fredags!
- har fået skrevet, blandt andet blog indlæg
- har fået spist de gulerødder jeg satte mig for PLUS et æble
- fik gået en lang tur uden at blive syg af smerter

HURRA for at jeg NÆSTEN:
- fik lavet lektier igår
-næsten lavede aftesmad igår ( hey knækbrødsmadder skal altså samles!)
- næsten føler mig frisk idag.

kh
Anja