Viser opslag med etiketten dans. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dans. Vis alle opslag

onsdag den 7. april 2010

Åndehul

Jeg er startet på job igen, uha man er på hele tiden :-)
Derfor er det bare så vigtigt at skære noget tid ud til bare at være, altså en slags åndehuller.
Jeg nyder også den spontane af slagsen :-)
Igår var det bedste spontane åndehul at sidde på en bænk ved Operaen i København og flade ud med København og vand som baggrundsbillede.
Idag var det ærligt talt at sidde og stene Facebook haha. Og at pumpe min flade cykel i haven i solskinnet, man kan ikke så meget andet end at være til stede når man pumper sin cykel.

Jeg lover mig selv en ting hver morgen. Jeg lovede mig selv igår at dagens åndehul var et fodbad og det var så skønt at se frem til og idag er dagens lovede åndehul til mig selv en tur på biblioteket og tidligt i seng.

Jeg lagde mærke til mange typer mennesker på vej hjem fra arbejde idag og der er mange der ligner at de kunne trænge til en pause. Som måske hellere skulle spise deres æble og SÅ cykle afsted, eller måske skulle sidde og slappe af i bussen istedet for at mase den bærbare frem, til trods for at der ikke rigtigt er plads for sidekammeraten og andre irriterende computer-fortrængere i en gul bus.

Jeg glæder mig over at se dem der tager sig en lur med hovedet på hånden eller bare sidder med et fjernt blik i øjnene. Jeg tror de er meget mindre stressede når de kommer hjem, og meget mere værd for deres familie og venner.
Mit planlagte åndehul på fredag er en tur i karmaklubben http://www.karmaklubben.dk/ og Søndag er bare ét stort langt åndehul hvor jeg ikke skal lave en skid og jeg glæææææææder mig :-)

Håber du finder dine åndehuller og nyder dem i hverdagen.

~Anja ~

søndag den 14. marts 2010

Er du for lækker?

Jeg havde den skønneste aften i fredags i Karmaklubben (http://www.karmaklubben.dk/ ) med dans og grin.
Det er super fedt at gå et sted hen hvor alle synes de selv bare er for lækre når de danser, og det er uanset om de er klædt på i t-shirts og jeans eller i de helt stramme festkjoler. Eller måske bare et sted midt imellem.

Der er alle typer og alle aldre og det er det skønneste at se hvordan alle bare blender helt sammen i en stor dansemasse som skråler med på sangene og vrikker hofterne.

Det er Lone "powerprinsesse" Rasmussen som står bag det geniale hit. Se hendes hjemmeside http://www.powerprinsesse.dk/ jeg kan også helt klart anbefale at læse hendes bog Fra pæn pige til powerprinsesse.

Jeg glæder mig allerede til næste fest i Karmaklubben og til at føle mig for lækker sammen med alle de andre dansemus.

~Anja~

fredag den 19. februar 2010

Bøger og råkost

Jeg har været på biblioteket idag, og det er så skønt. Læste Fit Living og Femina ganske gratis så gad jeg ikke mere og tullede hjem til en let frokost. Let mest fordi jeg ingen appetit har efter at være blevet ramt af en eller anden mavevirusting der cirkulerer rundt. Så lidt revne æbler og gulerod m. citron og hørfrøolie samt 2 små abrikosbrød blev det til.

Jeg har været nede og låne bogen Twilight- på dansk Tusmørke da jeg læste på nettet at mange fans af bøgerne syntes at filmen manglede helt essentielle samtaler og scener og efter at have debatteret med mig selv blev jeg enig med mig selv om at jeg bare er for nysgerrig. Jeg må vide hvad de taler om. Jeg syntes jo filmen kunne ikke være mere perfekt, så hvad kan der mon mangle ?

Så nu ligger den og venter i kø til jeg er færdig med Comitted af Elizabeth Gilbert og Derneæst en klassiker : Stormfulde Højder som jeg aldrig har læst.

Der bliver også tid til at lave en cd med numre man kan danse til på stuegulvet idag, for mit nytårsfortsæt er jo at nyde alting noget mere og det gælder også motion.

Så indtil videre er der fundet dansenumre frem med (og det ER tilladt at være uenig i min musiksmag haha)
Lady Gaga
Rasmus Seebach
Madonna
Pussycat Dolls
Shakira

forslag til noget der kan sætte hofterne i sving modtages gerne- er specielt glad for disco!

Ellers skal jeg bare nyde at jeg er ved at være rask, lave lidt yoga imorgen og købe en gave til min lillebror som fylder 25 på søndag!

God weekend!
~Anja ~

billede: Gladsaxe Bibliotek