Jeg gider ikke bog-snobberi, for jeg læser bøger for at blive underholdt, og der kommer mange grin fra mig når jeg har en af Marian Keyes,Sophie Kinsella, Cecelia Ahern eller sinéad Moriarty's bøger i hånden :-)
Den bog jeg fandt i Sainsbury's i London til min flytur hjem var så god, så god og jeg kan nu tilføje endnu en yndlingsforfatter til listen; Sarra Manning .
Jeg fandt You Don't Have To Say You Love Me (får du også lyst til at bryde ud i den gamle gode sang med Dusty Springfield?) på hylden og var ikke helt sikker på den, for jeg syntes aldrig rigtigt at det der står på bagsiden rigtigt beskriver havd der er inden i bøgerne. Men hvor er jeg glad for at have læst den nu. Indrømmet at lårklaskene og grinene først kom på i sidste halvdel af bogen, men jeg nød altså første halvdel ligeså meget.
Neve, er en kvinde i midten af tyverne som aldrig har haft en kæreste, kæmper for at blive en size ten efter at have været virkeligt overvægtig, som blev mobbet i skolen af den kvinde hendes bror (som i øvrigt er hendes underbo!) valgte at gifte sig med. Hun er dødforelsket i William som hun mødte på universitet, og planlægger en fremtid sammen med drømmefyren, når han vender hjem fra USA efter 3 år derovre. Planen er at overraske ham med sit nye jeg.
Men da hun ikke har lyst til at virke pinlig og uerfaren må hun jo øve sig på det med fyre i mellemtiden, og her kommer den fanden-i voldsk charmerende og trussetyvs-agtige Max ind i billedet.
Bogen er forudsigelig men det gør ikke det mindste, for man er med Neve i hendes kamp for at blive en normal, smuk, erfaren kvinde hele vejen.
Har du nogensinde været på slankeur, været forelsket eller bare været kvinde, så læs den :-)
