En kop god the ( idag : Pukka Revitalize), ansigtsmaske i hovedet, fødderne i fodbad med skøn olie fra Lavera og øjnene i en af mine ydnlingsbøger om skønhed : Skin Secrets af Liz Earle.
Nogle gange kan en stilbog eller en kogebog, eller for den sags skyld en bog om hvordan man bedst forskønner sit ydre være ligeså god som en roman syntes jeg.
Det er som om man bliver skøn af bare at se på billederne og læse teksten og forestille sig at man skam ofte følger alle de her ritualer og ikke bare en gang hvert eller hvert andet år.
Og det er det fine ved at være blevet ældre og have indset at man ikke har tid til det hele; det er okay at det kun bliver så sjældent at man kommer alle ritualerne igennem.
Jeg har lige bestilt nye forsyninger hos Liz. Jeg skifter mellem hendes mærke og House of Deming som jeg også er vilde med. Det har været svært at kombinere mine øko-interesser med noget der fungerer for min hud og giver resultater på den gode måde (der har været mangen en øko-creme der gjorde min knastørre hud endnu værre- øv).
De er ikke 100 procent rene disse skøne produkter, men næsten. Og så bliver de lavet med omsorg for miljøet både inden i os og planetens, ligesåvel som de bønder der producerer råvarerne får en ordentlig behandling og betaling.
Jeg føler mig skønnere bare af at tænke på det.
tjek de skønne sager ud på http://www.co.uk.lizearle.com/
~Anja ~
Ingen kommentarer:
Send en kommentar