onsdag den 30. juni 2010

Eclipse!



SÅ fik den tredje film i Twilight sagaen endeligt premiere og selvom der er to film endnu (den sidste bog deles op i 2 film) så skulle denne treer være et sandt højdepunkt, så jeg glæder mig sindsygt meget til at komme afsted og lade mig forføre af historien om Bella Swan og hendes udødelige kæreste Edward og hans rival, hendes ven varulven Jacob.
Lyderr det skørt? Det er det også indtil man læser bøgerne eller ser filmene så er det bare en selvfølge :-)
Der er mere bulder og brag og action på drengen i denne, så det bliver en skøn blanding af dét og romantik når det er bedst.

Andre Twilight fans der skal se den?

mandag den 28. juni 2010

Endelig sommer/finally summer!


Så blev det endelig sommer i Danmark! Jeg skyndte mig en tur på landet for at nyde at sidde ude i en stille have og bare nyde luften og solen igår. Vi har da en fin have herhjemme men tæt på vejen og da studenterkørsler er en ting der sker ca hvert 10 min. er der ikke så meget stilhed til at nyde sådan en smuk dag som igår var!

Jeg tog et billede af denne smukke snegl som ret godt symboliserer hvordan denne uge skal være for mig. Jeg har døbt den zen-uge og meget af den skal foregå ligesom sneglen: siddende et smukt sted og bare være. Og resten af tiden skal den foregå i snegletempo ;-)

Finally summer came to Denmark. I enjoy the good weather, especially in the countryside where it's oh so quiet ;-) Caught this snail doing what I intend to do this week; just sit and be and when I move I'll do it at snail pace. I call it Zen week ;-)

torsdag den 24. juni 2010

sommersalat

Jeg må indrømme at jeg har haft svært ved at acceptere at jeg ikke har gidet grøntsager og frugt så meget de sidste 2 uger ;-)
Men så her til aften blev savnet alligevel for stort, for det er det fede ved at leve sundt: når man har haft en lille "ferie" madmæssigt så begynder man at savne de smukke farvede livgivende råvarer!
Så spontant gik jeg igang med at snitte grøntsager så de imorgen er klar til at blande sammen til en skøn salat, uhm hvor jeg glæder mig.

Jeg har taget mit eget råd fra Elsk dit liv indlægget og accepteret at jeg havde brug for ikke at spise så sundt fordi jeg havde fokus på noget andet. Ved at acceptere dette har jeg også lige indset hvor meget jeg har vundet; glæde ved sund mad igen istedet for at se det som en sur pligt, og indføring af nye spændende madvarer jeg nok ikke havde indlemmet i repetoiret hvis ikke jeg havde turde være lidt "uartig" og flirte med dem.

All is well og jeg glæder mig sådan til min salat imorgen.

kh
Anja

onsdag den 23. juni 2010

Yndlingssnack

Må lige slå et slag for min yndlingssnack pt. nemlig den skønne Lärabar!

Mine favoritter er peanutbutter cookie som er lidt svær at få fat på her i min by, og cocnut cream pie MUMS!

De smager simpelthen så syndigt godt og er bare et hit til tasken når blodsukkeret lige skal reddes.

http://www.larabar.dk/index.php

mandag den 21. juni 2010

Elsk dit liv -Accept

Ordet accept rummer mange ting, for med brugen af accept kan man både låse døre og låse døre op.


Det lille ord kan være nøglen til frihed men også til stagnation. Det kan godt være at det har været tydeligt for alle jer andre derude, men for mig er den lille forskel først lige gået op.

Man kan acceptere tingenes tilstand i livet fordi man ikke tør gør noget ved dem, eller ikke ved hvordan. Eller man kan acceptere tingenes tilstand fordi ved at gøre det bliver man fri af den tilstand! Interessant syntes jeg!

Hvornår skal man så gøre det ene, og hvornår det andet? Hvordan kommer man frem til det sted hvor man kan mærke hvordan accept-nøglen skal bruges? Ja faktisk er accept nøglen ironisk nok.

Når man først kan acceptere sig selv med alle de sider man rummer, og holder op med at dømme nogle sider som mere rigtige end andre, altså accepterer og omfavner HELE ens selv, så åbner døren til mavefornemmelsen sig, og den kan man bruge når man skal skelne.

Et eksempel fra mit eget liv er: Som mange andre kvinder jeg kender, forsøger jeg at nå det hele; Tøjvask, madlavning, indkøb,motion, tid til manden, tid til familien, tid til vennerne, tid til mig selv… fyld selv på.

Det kan være dødsvært at opnå fremgang alle steder på en gang. Jeg har for eksempel lige trappet motionen op i mit liv og derfor er der ikke så meget overskud til nogle andre ting. Hvis ikke jeg accepterer mig som Anja,mennesket, så bliver jeg sur og bitter over at det hele skrider så langsomt frem. At resultaterne ikke viser sig hurtigere. Jeg kan vælge at acceptere dette med sur mine fordi jeg ikke rigtig ved hvordan jeg ellers skal fremmane resultater på alle fronter. Eller…

Eller jeg kan bruge accept-nøglen til frihed. Til at sige: Jeg accepterer at jeg er mig med alt det indebærer, og jeg accepterer at jeg kun vil se store resultater på motionsdelen lige nu og ikke eks. Vasketøjsbunkerne fordi jeg som menneske kun har 24 timer i døgnet og et vist antal ressourcer til rådighed og at dyrke mere motion gør mig mere træt.

SÅ er der pludselig glæde og frihed. Ovenstående er et eksempel, det kan være noget helt andet i dit liv.

Ved at acceptere det som er og være okay med det, anerkender man også sig selv som den man er og alle mennesker har brug for at blive anerkendt ikke mindst, måske endda vigtigst, af sig selv.


Invitation:



Bruger du accept til at skabe en negativ eller positiv stemning overfor dig selv i dit liv?


Hvor har du brugt accept positivt og opdaget en stor glæde og frihedsfølelse?


Accepterer du nemmere at din bedste veninde ikke kan præstere alt det hun gerne vil, end du accepterer det samme hos dig selv?


Ovenstående er én måde at se accept som, hvad tænker du når du hører ordet accept i dit liv?

lørdag den 19. juni 2010

Sportsundertøj til kvinder

I tillæg til min sportsblog vil jeg lige nævne følgende side hvor jeg købte en supergod sportsbh og modtog den dagen efter!
Efter at have brugt 1½ time ude i butikkerne var det altså supernemt at bestille fra Wondersport, tilmed passede BH'en perfekt og det var nemt at følge anvisningen på hjemmesiden for at finde den rigtige størrelse, dér handler jeg bestemt snart igen!
http://www.wondersport.dk/

Sjov motion / Fun Exercise








Ovenstående videoer er en del af de videoer der holder mig inspireret på motionsfronten. Jeg elsker at mikse det hele rundt for ellers keder jeg mig alt for nemt og får det ikke gjort.
Den første video har jeg ikke afprøvet endnu den er for avanceret til mig, men jeg arbejder hen imod at kunne :-)

Ellers står den på gåture, og sjov dans i Sats (glæder mig til de lancerer zumba) plus mit nye styrketræningsprogram jeg fik lavet i Sats i onsdags.

Alt det krydrer jeg med mine Pilates DVD'er og min Yoga Groove DVD med Misty Tripoli og diverse ting jeg finder på http://www.iform.dk/ specielt er jeg glad for bikiniskolens øvelser pt.

Nu lyder det som om jeg ikke laver andet end at motionere, men for mig er det vigtigt med restitutionen da jeg nemt bliver påvirket i mine led. Spenderede således en fredag med at være afkræftet og syg med hovedpine pga. dansen i Sats, men hvis jeg virkelig lytter og ikke går igang med at motionere før tidligst 2 dage efter og jeg så laver noget helt andet end dans så er det at jeg langsomt bliver stærkere og bedre og bedre kan udfordre min krop uden at blive syg.

Så hvis der er nogen der læser med der føler det er lidt håbløst at gå igang med en skadet eller svag krop, så bare vid at der ER håb, men tålmodighed er det man kommer længst med.

Jeg klapper lige mig selv på skulderen for alt det sjove motion jeg har lavet i denne uge, hvor er jeg bare god! :-)

English summary: Above you can see some of the videos I use to keep me inspired. I get bored easily when it comes to exercise so I love to find Youtube videos to keep me inspired. I haven't tried the first one yet as I'm not strong enough, but I'm working on it.
For me resting in between sessions is important as I get sick easily due to my joints and muscles not being so strong yet (old back injury). But I pat myself on the back for all the exercise I have done this week, it was fun!
Patience is the key to staying motivated and hopeful I'll someday have the body I want and in the meantime I mix it up with videos like these, Yoga Groove with Misty Tripoli, Pilates DVD's and dance session and weight training at the gym.

fredag den 11. juni 2010

All Things Purple

I've been asked by several people if I could blog in english, so every once in a while there will be a blog in english, and if I have time I'll translate the ones in my blog-series Love Your Life.





All things purple


Last year I was constantly drawn to red things. I have a red mobile, a red calendar, a red bike helmet…you get where this is going right? Well that lasted for almost a year until I saw the most beautiful purple bike…or lilac to be exact!

Now I can’t get enough purple! So it is no mystery that when I was asked if I wanted my new fitness shoes to be black or this wonderful purple you see on the picture, you know what I instantly replied right?

Of course I had to have purple flowers on my balcony as well and I get a rush out of seeing them every morning when I pull back the curtain.

What’s your favourite colour at the moment?

~Anja ~

torsdag den 3. juni 2010

Elsk Dit Liv - Afslapning

Elsk Dit Liv -Afslapning




Hvis din nattesøvn er den eneste afslapning du dyrker, kan du meget vel gå glip af en masse.

"Intelligente mennesker keder sig aldrig" er en sætning jeg tit har hørt sagt i spøg (?), men hvor er det en usand kliché! Der skal bare være en balance imellem kedsomhed og kreativitet, så kan de mest geniale indfald komme til én lige netop når man keder sig.

Hjernen har brug for den vekselvirkning imellem at blive stimuleret og lave ingenting.

Når man kører i højt gear hele dagen lang, kan man faktisk ikke mærke sig selv længere. I mit eget tilfælde er det på sådan nogle dage at jeg propper alt for meget mad i munden, får ondt et eller andet sted (muligvis i den blære man slet ikke kan høre skrige TOILET! ?) eller kommer til at blive kort for hovedet overfor de uheldige der er i nærheden.

Og det værste? Alle lyse indfald og geniale påfund kommer ikke, de kan ikke komme frem for der er information overload på øverste etage. Hvilket kan være ret uheldigt, for ens dag kunne have været bedre eller nemmere pga. den idé man aldrig tog sig tid til at få.

Jeg selv planlægger dagens afslapning for ellers glemmer jeg det og følger med i strømmen og jeg kan ikke altid mærke hvornår jeg har brug for en pause midt i dagens gøremål. Nogle gange kan jeg mærke det men det er mest hvis jeg har haft nogle planlagte afslapningspauser, eller åndehuller, så er det nemmere.

Som med alt andet skal dine pauser passe til dig. Hvis du ikke er til meditation eller afspændingsøvelser, er du måske til at kigge på skyer, tage en kaffepause og stirre ud i det blå? Eller måske er en powernap eller en halv time på langs med yndlingsserien på tv det der gør det for dig?

For mig veksler det alt efter hvor jeg er, hvad der ellers sker den dag og hvordan jeg har sovet, men jeg har oplevet at stilhedspauser giver én et overskud der varer længere end fjernsynspauser gør.

Mine yndlingspauser og hvornår de virker bedst er:

At meditere: Før eller efter en dag jeg ved vil blive krævende. Efter motion.

Gåtur: Når jeg føler mig træt i hovedet men ikke i kroppen. Eller hvis jeg keder mig.

At læse en bog: Når jeg er træt af at tænke på mig og mit eget liv.

Se tv: når jeg trænger til at sidde ned og lige koble fra, lidt det samme som med at læse.

Powernap: hvis jeg er lidt småsløj, har hovedpine, eller før en fest/komsammen hvor jeg ved at jeg skal være længe oppe.



Invitation:


Tager du dig tid til pauser i løbet af din dag?


Hvad tror du det ville gøre for dig hvis du tog dig tid , evt. til flere end du gør nu?


Hvad virker afslappende og regenerende for dig i din hverdag?




Tip:

Lån guidede meditationer på biblioteket, på den måde kan du finde den type der passer til dig ganske gratis.

www.meditationdelights.dk har også guidede meditationer

Sid i 10 minutter og fokusér på at tage dybe vejrtrækninger, husk at ånde ud helt færdigt, man kan tit ånde mere luft ud end man tror.