torsdag den 3. juni 2010

Elsk Dit Liv - Afslapning

Elsk Dit Liv -Afslapning




Hvis din nattesøvn er den eneste afslapning du dyrker, kan du meget vel gå glip af en masse.

"Intelligente mennesker keder sig aldrig" er en sætning jeg tit har hørt sagt i spøg (?), men hvor er det en usand kliché! Der skal bare være en balance imellem kedsomhed og kreativitet, så kan de mest geniale indfald komme til én lige netop når man keder sig.

Hjernen har brug for den vekselvirkning imellem at blive stimuleret og lave ingenting.

Når man kører i højt gear hele dagen lang, kan man faktisk ikke mærke sig selv længere. I mit eget tilfælde er det på sådan nogle dage at jeg propper alt for meget mad i munden, får ondt et eller andet sted (muligvis i den blære man slet ikke kan høre skrige TOILET! ?) eller kommer til at blive kort for hovedet overfor de uheldige der er i nærheden.

Og det værste? Alle lyse indfald og geniale påfund kommer ikke, de kan ikke komme frem for der er information overload på øverste etage. Hvilket kan være ret uheldigt, for ens dag kunne have været bedre eller nemmere pga. den idé man aldrig tog sig tid til at få.

Jeg selv planlægger dagens afslapning for ellers glemmer jeg det og følger med i strømmen og jeg kan ikke altid mærke hvornår jeg har brug for en pause midt i dagens gøremål. Nogle gange kan jeg mærke det men det er mest hvis jeg har haft nogle planlagte afslapningspauser, eller åndehuller, så er det nemmere.

Som med alt andet skal dine pauser passe til dig. Hvis du ikke er til meditation eller afspændingsøvelser, er du måske til at kigge på skyer, tage en kaffepause og stirre ud i det blå? Eller måske er en powernap eller en halv time på langs med yndlingsserien på tv det der gør det for dig?

For mig veksler det alt efter hvor jeg er, hvad der ellers sker den dag og hvordan jeg har sovet, men jeg har oplevet at stilhedspauser giver én et overskud der varer længere end fjernsynspauser gør.

Mine yndlingspauser og hvornår de virker bedst er:

At meditere: Før eller efter en dag jeg ved vil blive krævende. Efter motion.

Gåtur: Når jeg føler mig træt i hovedet men ikke i kroppen. Eller hvis jeg keder mig.

At læse en bog: Når jeg er træt af at tænke på mig og mit eget liv.

Se tv: når jeg trænger til at sidde ned og lige koble fra, lidt det samme som med at læse.

Powernap: hvis jeg er lidt småsløj, har hovedpine, eller før en fest/komsammen hvor jeg ved at jeg skal være længe oppe.



Invitation:


Tager du dig tid til pauser i løbet af din dag?


Hvad tror du det ville gøre for dig hvis du tog dig tid , evt. til flere end du gør nu?


Hvad virker afslappende og regenerende for dig i din hverdag?




Tip:

Lån guidede meditationer på biblioteket, på den måde kan du finde den type der passer til dig ganske gratis.

www.meditationdelights.dk har også guidede meditationer

Sid i 10 minutter og fokusér på at tage dybe vejrtrækninger, husk at ånde ud helt færdigt, man kan tit ånde mere luft ud end man tror.

5 kommentarer:

  1. Det lyder dejligt.

    Fakta er bare, at der ikke altid er tid de mange små kunstpauser i løbet af dagen, når man er mor til 3 skønne børn på 3, 8 og 11 år.

    :-)

    SvarSlet
  2. så evigt sandt. Pauser er noget man bliver nødt til at skære tid ud til, på bekostning af noget andet, sådan fungerer det også for mig, selvom jeg ikke endnu har børn.
    men det er bare drønvigtigt at have et eller andet i sit liv som giver energi tilbage.

    SvarSlet
  3. Det er sjovt for boglæsning og fjernsynskigning opfylder sjældent behovet for afslapning på samme måde for mig. Når jeg læser bøger kan jeg forsvinde ind i mit eget univers og føle mig helt ladet op bagefter, og vigtigst af alt - helt rolig. Jeg synes ofte at fjernsynet forstyrrer mig helt inderst inde, så selvom jeg umiddelbart finder det afslappende når jeg smider mig på sofaen foran det, så er effekten kort. Og bagefter føler jeg ikke at jeg har fået opfyldt mine lagre så meget som jeg ville med en bog....

    SvarSlet
  4. Doreen Møller Holmquist8. juni 2010 kl. 01.27

    Fordi jeg også spiser kernesundt og går op i det. Har jeg fundet ud af at jeg har behov for fler måltider end andre. Så min første pause på jobbet er kl.10.00 bare 10 minutter til en formiddags ting. Så frokost kl.12.00(1/2 time helst) og ca. kl.15.00 en lille eftermiddags ting(10 min). Jeg tror mine kollegaer tænker at jeg spiser hel tiden men jeg er ligeglad For jeg får mine pauser og min mad.Desuden ryger en af de andre og får pauser på den måde mange gange i løbet af dagen.
    Nogle gang går jeg bare en lille tur det kan jeg heldigvis tillade mig på jobbet, da der tid er noget der skal tjekkes.

    Noget af det bedste for mig, og som gør mig rolig og afstresset er at gå med min hund en tur i skoven.
    Jeg syntes mange flere burde tænke på at få hund. Du får motion og frisk luft og kan koble helt af.

    Desuden kobler jeg af ved det meste havearbejde, det er ren terapi, også selvom jeg laver noget.

    Ellers en god bog.

    God musik.

    Dans

    SvarSlet
  5. årh Doreen- jeg er syg efter at få en hund, jeg elsker også bare at gå tur med en hund, dét er en af verdens bedste slags pauser.

    SvarSlet