Mit nye krops-idol

Er hun ikke bare flot?

Igår aftes overraskede jeg mig selv endnu engang denne sommer ved at vælge at se sport på tv!!!
For det første ser jeg nærmest aldrig tv mere, så lidt at det er min mand der hver uge minder mig om at det er torsdag og den ene tv-serie jeg følger med i kommer på skærmen!
Da den var slut faldt jeg over Caroline Wozniacki in action. Og blev hængende i en hel time.
Jeg fik aldrig helt fat i reglerne for tennis men nøjedes med at være imponeret over disse sporty kvinder på skærmen. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har været helt oppe og ringe i det (gode) røde felt over alle de dejlige fodbold-mænd til WM i Sydafrika, men nu er jeg jo altså en kvinde og kan derfor nemmere relatere til sådan en af slagsen, når vi taler kropsidoler.

Og der var bare noget der faldt på plads inden i mig som kampen udspillede sig. Jeg kæmper virkeligt med at finde ud af hvorfor jeg vil tabe mig (altså udover de indlysende årsager: sundhed og forfængelighed).
Jeg har længe vidst at den følelse jeg stræber efter ikke bare er at vide at jeg er sund og slank, men derimod også at vide at min krop er stærk og kan de ting jeg har lyst til den skal kunne (indenfor rimelighedens grænser).

Og nu har jeg endelig fundet et billede på den indre følelse, for undskyld til alle de smukke kvinder man ellers får smasket i synet i medierne, de er mega flotte og tynde og velformede (med eller uden hjælp fra plastickirurgen) men mit eget personlige syn på hvornår jeg vil føle mig mest sexet og kvindelig er (har jeg så fundet ud af) ikke lige dét.

Det sjove var at det hele faldt på plads pga. kommentarerne fra, nå ja, kommentatorerne. De noterede sig at Carolines modstander (Benesova), som lige skal siges også var virkeligt smukt veltrænet, var lidt mager i forhold til Caroline! (hahaha) Dét morede mig at opdage at når det man skal bare er at se godt ud så er skind og ben og lidt muskler at foretrække, men skal man rent faktisk bruges til noget så er muskler der fylder altså at foretrække.

Ovenstående er ikke ment som en kritik af dem der ikke ser ud som Caroline Wozniacki, men mere en nuance i skønhedebatten der raser inde i mig til tider.

Jeg har nu endeligt fundet en jeg kan relatere til kropsligt, måske det vil hjælpe lidt på motivationen til vægttabet som mildest talt har haft trange kår henover sommeren, pga. inflammationer og smerter og et mindset der var ude på et skråplan.

Hvad er dit kropsidol og hvorfor?

kh
Anja