NY! FALDT LIGE OVER DENNE HER IDAG, SOM ER FOR NØRDEDE MENNEKSER SOM MIG, DER ÆÆÆLSKER AT SKRIVE, TJEK DEN UD!
New Hampshire Writer's Network
Nogle gange falder man over nye blogs som er ligeså mums at fordøje som et stykke lækkert chokoladekage med flødeskum på toppen.
Jeg har lige fundet to som jeg har det sådan med :-)
Her er de (de er på engelsk). Har du nogle blogs du har det sådan med? Af danske blogs kan jeg iøvrigt anbefale den altid velskrevne http://www.itsapalace.com/ som er sådan et stykke lækkert chokoladekage :-)
Første slice af den mumse kage:
Occupation: Writer
Andet slice:
Lorena's epiphany
God fornøjelse :-)
Anja
lørdag den 30. april 2011
torsdag den 28. april 2011
Puppy love
Én af disse skønne og helt nye hvalpe bliver min til sommer. Jeg kan slet ikke vente, jeg fik det af vide imorges.
Det bliver en han og alle spørger hvad den skal hedde, det må tiden vise. Såvidt jeg har forstået får alle hvalpene i kuldet nemlig et islandsk navn med samme forbogstav, og det synes jeg er en ret fin tradition, så hvorfor lave om på det?
Hvis vi taler Eat, Pray, Love så er der et ret stort LOVE her i mit hjerte for den allerede, og hvad er bedre end puppy love?
Det bliver en han og alle spørger hvad den skal hedde, det må tiden vise. Såvidt jeg har forstået får alle hvalpene i kuldet nemlig et islandsk navn med samme forbogstav, og det synes jeg er en ret fin tradition, så hvorfor lave om på det?
Hvis vi taler Eat, Pray, Love så er der et ret stort LOVE her i mit hjerte for den allerede, og hvad er bedre end puppy love?
fredag den 22. april 2011
spis, bed, elsk
Bogen er en af mine yndlingsbøger, og i lang tid har jeg ikke rigtigt kunne sige præcis havd det er. Måske kan jeg stadig ikke. Har lige genset filmen på blu-ray og prøver nu at sætte ord på hvad det er Elizabeth Gilbert gør ved mig, selv når hun bliver spillet af Julia Roberts.
Hun giver mig håb. Hun giver mig følelsen af at der er lys for enden af tunnelen, men også at vi skal nyde tunnelen undervejs, eller måske ikke nyde, men bare se på den, røre ved den - opleve den.
Jeg glemmer altid hvem der oprindeligt sagde " Life's a journey - not a destination" men det er jo rigtigt nok. Vi kan tidsnok ankomme til den destination, men det synes jeg personligt ikke at jeg vil have så travlt med.
Life's messy. Livet er noget rod. For det meste, og det er sgu godt nok, for strømlinet perfektionisme i for lang tid gør mig rastløs og giver mig myrekryb, selvom jeg bruger det meste af min tid på at opnå det.
Inderst inde får jeg nu allermest glæde af når noget er uperfekt perfekt. Det er den dér lille skævhed og fejl der gør det så perfekt ikke?
Jeg skrev i mit sidste blogindlæg om at turde, og nu skal jeg til det igen. Jeg tør ikke, men gør det alligevel.
Jeg dedikerer hver eneste dag i et år, til at være opmærksom på min spis, bed, elsk. Jeg tror på at hvis jeg kigger nærmere på dem i mit liv, så vil lyset indeni og udenfor vokse, og det vil jeg mægtigt gerne at det skal, for der har været nok mørke.
Dagens allerstørste elsk, bliver når min mand kommer hjem fra hans lille påskeferie hos en ven på Fyn, jeg glæder mig så meget til det første kram når han kommer ind af døren, og jeg vil lave dagens andet spis nede i haven, med den mest simple men skønne "velkommen-hjem-frokost". Og når den er spist vil jeg bede ved at sidde og nyde maden sænke sig som ro i kroppen, imens ørerne stiller ind på havens vidunderlige lyde; susende brise i træerne og fugle kvidren. Og lade solen kærtegne min hud.
Spis, bed, elsk - er der egentligt andet der er værd at fokusere på i livet?
kh
Anja
Hun giver mig håb. Hun giver mig følelsen af at der er lys for enden af tunnelen, men også at vi skal nyde tunnelen undervejs, eller måske ikke nyde, men bare se på den, røre ved den - opleve den.
Jeg glemmer altid hvem der oprindeligt sagde " Life's a journey - not a destination" men det er jo rigtigt nok. Vi kan tidsnok ankomme til den destination, men det synes jeg personligt ikke at jeg vil have så travlt med.
Life's messy. Livet er noget rod. For det meste, og det er sgu godt nok, for strømlinet perfektionisme i for lang tid gør mig rastløs og giver mig myrekryb, selvom jeg bruger det meste af min tid på at opnå det.
Inderst inde får jeg nu allermest glæde af når noget er uperfekt perfekt. Det er den dér lille skævhed og fejl der gør det så perfekt ikke?
Jeg skrev i mit sidste blogindlæg om at turde, og nu skal jeg til det igen. Jeg tør ikke, men gør det alligevel.
Jeg dedikerer hver eneste dag i et år, til at være opmærksom på min spis, bed, elsk. Jeg tror på at hvis jeg kigger nærmere på dem i mit liv, så vil lyset indeni og udenfor vokse, og det vil jeg mægtigt gerne at det skal, for der har været nok mørke.
Dagens allerstørste elsk, bliver når min mand kommer hjem fra hans lille påskeferie hos en ven på Fyn, jeg glæder mig så meget til det første kram når han kommer ind af døren, og jeg vil lave dagens andet spis nede i haven, med den mest simple men skønne "velkommen-hjem-frokost". Og når den er spist vil jeg bede ved at sidde og nyde maden sænke sig som ro i kroppen, imens ørerne stiller ind på havens vidunderlige lyde; susende brise i træerne og fugle kvidren. Og lade solen kærtegne min hud.
Spis, bed, elsk - er der egentligt andet der er værd at fokusere på i livet?
kh
Anja
Etiketter:
bøger,
Elizabeth Gilbert,
selvudvikling,
spis bed elsk
onsdag den 20. april 2011
lever du med passion?
Gør du? Virkelig?
(hvis du gør, vil du så ikke smide en kommentar om hvordan du kom til det? )
Jeg vil meget gerne, og så tør jeg, meeen så tør jeg ikke alligevel, eller gør jeg?
Og jeg har jo mere en én passion i livet, betyder det så at jeg vælger alle de andre fra hvis jeg fokuserer på denne ene? Hvad nu hvis en af de andre passioner havde været bedre at satse på?
Stilstand. Stagnering. Frustration.
Det er sådan set det eneste jeg opnår med det, og det er altså ikke de ting jeg er passioneret omkring, selvom jeg dyrker dem så man skulle tro det.
I 2011 skal jeg turde turde. Jeg starter med at turde skrive dette.
I 2011 vil du derfor se en mere skør, fjollet, entusiastisk og glad mig.
Og jeg vil se en meget bange mig det meste af tiden, for at turde kaste sig ud efter passionen , det er altså nærmest som at være i rød zone ! Yikes !
I nat drømte jeg en masse ting om hvordan jeg valgte en masse ting fra fordi det ikke var helt godt nok.
Det skal jeg turde i virkeligheden, og så lige det vigtigste: Turde vælge TIL!
Men indtil videre ved jeg fra mine drømme at: Jeg ikke vil danse ballet (hey det vidste jeg slet ikke at jeg kunne!), jeg vil ikke være på ferie med en veninde og hendes mor, specielt ikke når der ikke er en pool! og jeg vil ikke bo på et stort mørkt slot som ligger tæt på en mose og noget mærkeligt vand, hvor der er farlige fisk som Colin Firth's handicappede ven fisker. Og iøvrigt vil jeg ikke være kæreste med Colin Firth :-)
Hvad vil jeg så?
(hvis du gør, vil du så ikke smide en kommentar om hvordan du kom til det? )
Jeg vil meget gerne, og så tør jeg, meeen så tør jeg ikke alligevel, eller gør jeg?
Og jeg har jo mere en én passion i livet, betyder det så at jeg vælger alle de andre fra hvis jeg fokuserer på denne ene? Hvad nu hvis en af de andre passioner havde været bedre at satse på?
Stilstand. Stagnering. Frustration.
Det er sådan set det eneste jeg opnår med det, og det er altså ikke de ting jeg er passioneret omkring, selvom jeg dyrker dem så man skulle tro det.
I 2011 skal jeg turde turde. Jeg starter med at turde skrive dette.
I 2011 vil du derfor se en mere skør, fjollet, entusiastisk og glad mig.
Og jeg vil se en meget bange mig det meste af tiden, for at turde kaste sig ud efter passionen , det er altså nærmest som at være i rød zone ! Yikes !
I nat drømte jeg en masse ting om hvordan jeg valgte en masse ting fra fordi det ikke var helt godt nok.
Det skal jeg turde i virkeligheden, og så lige det vigtigste: Turde vælge TIL!
Men indtil videre ved jeg fra mine drømme at: Jeg ikke vil danse ballet (hey det vidste jeg slet ikke at jeg kunne!), jeg vil ikke være på ferie med en veninde og hendes mor, specielt ikke når der ikke er en pool! og jeg vil ikke bo på et stort mørkt slot som ligger tæt på en mose og noget mærkeligt vand, hvor der er farlige fisk som Colin Firth's handicappede ven fisker. Og iøvrigt vil jeg ikke være kæreste med Colin Firth :-)
Hvad vil jeg så?
mere forår
Jeg har været lidt stille, fordi jeg har brugt min tid i sygesengen på at skrive min e-bog til Spipas' faste e-mail abonnenter. Men engang imellem har jeg lige gået ned i haven og nydt foråret dernede.
Jeg er inde i en lidt hård periode på grund af at min ryg ikke har det så godt, men jeg insisterer nu altså på at nyde alle de skønne ting som livet byder på alligevel, og som gør mig så glad.
Mine veje til zen på trods:
- at glædes over naboens glæde over deres nyfødte påske-baby
- at færdiggøre min e-bog som er fyldt med ting der gør mig glad, som jeg vil dele med andre.
- at nyde humlebierne på travl arbejdsopgave nede i havens blomster
- at nyde sneglene, der ser ud til bare at sidde hvor de gør, men i deres eget langsomme tempo er på vej et sted hen
- at glædes over at få øje på anemonerne der gemmer sig inde bagved syrenen
- at åbne vinduet og ligge i sengen og lytte til al den fuglesnak der foregår udenfor, og holde øje med skadens rede udenfor mit vindue. Mon jeg får set en skabe-unge snart?
Jeg er inde i en lidt hård periode på grund af at min ryg ikke har det så godt, men jeg insisterer nu altså på at nyde alle de skønne ting som livet byder på alligevel, og som gør mig så glad.
Mine veje til zen på trods:
- at glædes over naboens glæde over deres nyfødte påske-baby
- at færdiggøre min e-bog som er fyldt med ting der gør mig glad, som jeg vil dele med andre.
- at nyde humlebierne på travl arbejdsopgave nede i havens blomster
- at nyde sneglene, der ser ud til bare at sidde hvor de gør, men i deres eget langsomme tempo er på vej et sted hen
- at glædes over at få øje på anemonerne der gemmer sig inde bagved syrenen
- at åbne vinduet og ligge i sengen og lytte til al den fuglesnak der foregår udenfor, og holde øje med skadens rede udenfor mit vindue. Mon jeg får set en skabe-unge snart?
onsdag den 13. april 2011
7 kritiske tanker som mange selvstændige saboterer deres egen succes med… og hvordan du skal undgå dem!
Følte mig pænt ramt da jeg læste dette her, som nu er printet ud så jeg kan huske mig selv på at undgå selvsabotage. Kender du også det?
Tryk på teksten for at læse Cammilla Rysgaards gode pointer.
7 kritiske tanker som mange selvstændige saboterer deres egen succes med… og hvordan du skal undgå dem!
Tryk på teksten for at læse Cammilla Rysgaards gode pointer.
7 kritiske tanker som mange selvstændige saboterer deres egen succes med… og hvordan du skal undgå dem!
fredag den 8. april 2011
søndag den 3. april 2011
havedag
Har brugt det meste af søndagen på at være til havedag i ejerforeningen. Uh hvor bliver den fin når vi er færdige med den. Ligenu er den lidt sørgelig syntes jeg, men når syrenen og mirabelletræet springer ud bliver der så smukt.
Desværre kan vi ikke nå alt på en dag, men inde i mit hovede ser jeg for mig hvor skønt der bliver når det nye hegn kommer op, og redskabskuret og min fine køkkenhave som jeg ikke aner noget om...endnu.
Jeg kan huske at for en ca. 8 år siden var der en pige der anlagde køkkenhave på det kollegium hvor vi boede og det huede mig ikke. Dels fordi jeg slet ikke var interesseret i sådan noget dengang, men også fordi hun pløjede min yndlings solskinsplet op og anlagde noget der lignede...ja lort. Som så ikke blev passet. Hmpfr!
Nå men min køkkenhave skal være i højbede så min dårlige ryg kan være med, og så det bliver pænere end det minde jeg har fra kollegiet :-)
Nu skal jeg så bare lige lære noget om alt det her have halløj! Og går stadig og lærer om hunde halløj imens jeg krydser så mange fingre jeg kan og håber at der er nok hvalpe i kuldet til at jeg også kan få en .
Fortsat God Søndag derude.
Anja
Desværre kan vi ikke nå alt på en dag, men inde i mit hovede ser jeg for mig hvor skønt der bliver når det nye hegn kommer op, og redskabskuret og min fine køkkenhave som jeg ikke aner noget om...endnu.
Jeg kan huske at for en ca. 8 år siden var der en pige der anlagde køkkenhave på det kollegium hvor vi boede og det huede mig ikke. Dels fordi jeg slet ikke var interesseret i sådan noget dengang, men også fordi hun pløjede min yndlings solskinsplet op og anlagde noget der lignede...ja lort. Som så ikke blev passet. Hmpfr!
Nå men min køkkenhave skal være i højbede så min dårlige ryg kan være med, og så det bliver pænere end det minde jeg har fra kollegiet :-)
Nu skal jeg så bare lige lære noget om alt det her have halløj! Og går stadig og lærer om hunde halløj imens jeg krydser så mange fingre jeg kan og håber at der er nok hvalpe i kuldet til at jeg også kan få en .
Fortsat God Søndag derude.
Anja
Abonner på:
Opslag (Atom)