fredag den 22. april 2011

spis, bed, elsk

Bogen er en af mine yndlingsbøger, og i lang tid har jeg ikke rigtigt kunne sige præcis havd det er. Måske kan jeg stadig ikke. Har lige genset filmen på blu-ray og prøver nu at sætte ord på hvad det er Elizabeth Gilbert gør ved mig, selv når hun bliver spillet af Julia Roberts.

Hun giver mig håb. Hun giver mig følelsen af at der er lys for enden af tunnelen, men også at vi skal nyde tunnelen undervejs, eller måske ikke nyde, men bare se på den, røre ved den - opleve den.

Jeg glemmer altid hvem der oprindeligt sagde " Life's a journey - not a destination" men det er jo rigtigt nok. Vi kan tidsnok ankomme til den destination, men det synes jeg personligt ikke at jeg vil have så travlt med.

Life's messy. Livet er noget rod. For det meste, og det er sgu godt nok, for strømlinet perfektionisme i for lang tid gør mig rastløs og giver mig myrekryb, selvom jeg bruger det meste af min tid på at opnå det.

Inderst inde får jeg nu allermest glæde af når noget er uperfekt perfekt. Det er den dér lille skævhed og fejl der gør det så perfekt ikke?

Jeg skrev i mit sidste blogindlæg om at turde, og nu skal jeg til det igen. Jeg tør ikke, men gør det alligevel.

Jeg dedikerer hver eneste dag i et år, til at være opmærksom på min spis, bed, elsk. Jeg tror på at hvis jeg kigger nærmere på dem i mit liv, så vil lyset indeni og udenfor vokse, og det vil jeg mægtigt gerne at det skal, for der har været nok mørke.

Dagens allerstørste elsk, bliver når min mand kommer hjem fra hans lille påskeferie hos en ven på Fyn, jeg glæder mig så meget til det første kram når han kommer ind af døren, og jeg vil lave dagens andet spis nede i haven, med den mest simple men skønne "velkommen-hjem-frokost". Og når den er spist vil jeg bede ved at sidde og nyde maden sænke sig som ro i kroppen, imens ørerne stiller ind på havens vidunderlige lyde; susende brise i træerne og fugle kvidren. Og lade solen kærtegne min hud.

Spis, bed, elsk - er der egentligt andet der er værd at fokusere på i livet?

kh
Anja

5 kommentarer:

  1. Det er et meget dejligt indlæg Anja. Jeg læste det i går og har haft det i tankerne hele dagen i dag. Jeg har hverken læst bogen eller set filmen, nu vil jeg gøre det. Tak for dine tanker, de er meget meget inspirerende og det er præcist det samme jeg tænker.

    SvarSlet
  2. må jeg anbefale at du starter med bogen?
    Det er bare fordi filmen da er skøn nok, men bogen er bare dybere på en eller anden måde.

    SvarSlet
  3. Bogen er fantastisk. Jeg har endnu ikke set filmen, men glæder mig til det. Tak for et super godt indlæg, Anja.

    SvarSlet
  4. Jeg skulle nok have læst bogen først. Nu har jeg set filmen og jeg var nødt til at bide den over at 3 omgange, fordi den er så lang. Og så håbede jeg hele tiden på at den ville fange mig, det gjorde den slet ikke. Det var helt tydeligt at der lå en masse bag filmen som de ikke kunne have med, så du havde helt ret i at jeg skulle ha læst bogen først...Nu vil jeg få fat på den :)

    SvarSlet
  5. ja præcis anja! Derfor syntes jeg bogen skal læses først, for ellers er filmen for overfladisk. Den er kun en visuel cremeklat. I starten ville jeg faktisk slet ikke se den, fordi jeg tænkte at det ville være umuligt at vise de ting der er i bogen, det syntes jeg lidt stadig, men hvis man læser bogen er filmen fin nok. Jeg fik faktisk rigtigt meget ud af at se ekstra materialet oveni det hele. Dybt inspirerende!

    @ Annika: tak :-) ja bogen er magisk.

    SvarSlet