Forår- kom til mig!

Det bobler og spirer af liv overalt og det er så skønt. For en som mig der hvert år lider af vinterdepression har denne vinter været skøn med al den sne til at reflektere lyset. Men batterierne er alligevel blevet lidt flade her på det sidste må jeg indrømme og derfor er det skønt at kunne tage billeder som disse to jeg tog igår; solstrejf og næsten ingen sne tilbage når jeg kigger ud af min altan, og pelargonien i min vindueskarm som har lavet årets første blomst. 2 tegn på at energien og saften og kraften arbejder derude på at vende tilbage, og det er lidt som at blive sat i batteri-opladeren syntes jeg.

I anledning af forårets komme har jeg gået med en historie inde i hovedet som jeg lige bobler lidt videre på inden den forhåbentlig vil tage form her på bloggen. Idéen kom fra mine to skønne veninder Eva og Hanne, som foreslog en blog-roman. Det tror jeg ikke det bliver til og jeg ved heller ikke om en blog-novelle er det rette mærkat, men måske snarere en blog-fortælling. Som handler om forår i naturen og i menneskers sind. Inspireret af at der altid må komme forår efter vinter og lys efter mørke.

Jeg bobler lige lidt videre på idéen og smider så fortællingen på når jeg er klar.

Det skal lige siges at det er absolut grænseoverskridende at lave en blog-fortælling, men netop derfor må jeg gøre det. For tænk hvis man gik og stagnerede og aldrig sprang ud som pelargonien! Oh skræk!

Håber der er solstrejf til jer alle hvorend i befinder jer idag.

~Anja ~