Aaah! Det lettede! Har startet min ferie med at gå til frisøren og få ordnet tjavserne, eller skulle jeg hellere sige Ronja Røverdatter manken? Nu kan jeg endelig se ud igennem håret igen.
Det er skønt som altid at være i Anna fra Zenz i city's hænder. Hun har som den eneste frisør jeg nogensinde har frekventeret forstået hvordan jeg vil have mit hår, helt uden at jeg behøver at sige noget til hende.
I årevis har jeg forsøgt at få frisører, min idé og mit hår til at spille sammen, men først da jeg havnede i Annas stol, mødte jeg en frisør der forstod mit hår og fik mig til at forstå det.
Idag havde jeg så oplevelsen af at få vasket hår af en ung knøs fra England, som var meget snakkesalig, eller rettere spørgelysten! Så fik jeg lige pudset mit engelske af igen, imens jeg prøvede at forklare hvordan det hænger sammen at man får penge for at uddanne sig i Danmark. Sjov oplevelse.
Så nu hvor håret er ordnet kan jeg se frem til parmassage i næste uge- det er ikke så tosset endda at have givet sig selv ferie :-)
~Anja ~
Glæder mig til at se et billede af de nye lokker :-)
SvarSlet