Jeg er tit i krig med mad. Eller rettere mine tanker om mad. Rigtig mad, god mad, forkert mad, dårlig mad… forkerte og rigtige kombinationer af mad. Mad jeg ikke så godt kan tåle, mad jeg ikke kan lide, mad jeg gerne ville have hele tiden, mad der ikke er mad.
Så derfor er jeg nogle gange bare nødt til at beslutte mig for at nyyyyyyyde mad, tanker om mad, oplevelsen, sensationen i munden, kroppen og hjernen uden at bedømme den. Og jeg gør det allerbedst ved at se film om det! Eller bare se Nigella Lawson på tv. Og for en stund lege at jeg er i en kærlighedsaffære med mad som dem på film.
Mine yndlingsfilm om mad (og der er godt nok mange nu hvor jeg skal remse dem op ) er følgende:
Chocolat med Juliette Binoche. Chokolade er klart med på min top-fem over yndlingsmad ;-) I Chocolat kan jeg nærmest smage alle de skønne mesterværker hovedpersonen Vianne tryller frem. Og undre mig over hvorfor jeg ikke er mere kreativ med chokolade end jeg er. Jeg havde i øvrigt den skønneste tid da jeg i et af mine første fuldtidsjobs, solgte chokolade i Magasin. Og tog 6 kg på ;-)
Mistress of Spices med Aishwarya Rai. Imens jeg ser filmen er jeg selvfølgelig selv morphet til en skøn veldrejet indisk gudinde som Aishwarya;-) Filmen er et skønt farverigt tæppe af krydderier og man får totalt lyst til at jonglere med alt hvad man har på sin egen krydderihylde når filmen er slut. Lige pludselig er karry bare så sensuelt.
Woman on Top med Penelope Cruz. Jeg sværger at jeg nær brækkede min egen hånd da jeg forsøgte at efterligne en temperamentsfuld Penelope smadre et helt hvidløg i fed med sin bare knytnæve haha.
Julie &Julia med Meryl Streep. Selvom jeg i virkeligheden aldrig kunne drømme om at spise halvdelen af den mad de laver i filmen så var den bare en skøn reminder om, at kærlighed er så meget mere end at kunne være i en størrelse 36.
Waitress med Kerri Russel. Du får lyst til at spise tærte så er du advaret. Sjov, underfundig komedie om en kvinde som overlever et crap-liv med en crap-mand, ved at opfinde nye tærter som smager himmelsk.
Og nogle gange kan et godt madprogram på tv med ex. Nigella eller Jamie Oliver bare gøre mig så glad i låget. Iøvrigt har Nigella lanceret nogle apps til Iphone se her http://www.nigellalawson.com/
Kh
Anja
p.s. kender du lignende film, så skriv det gerne i kommentarerne :-)
Inspirerende blog, Anja! Den absolut bedste film jeg har set om mad må være "Como agua para chocolate". Fantastisk spansk film hvor følelserne afspejler sig i maden og omvendt!
SvarSletkh
Annika
www.annikagran.dk
Man kan se et lille udtræk fra Como agua para chocolate (oversat: Som vand på chokolade) her: http://www.youtube.com/watch?v=1_u2gbvxS1A
SvarSlet