Sygdommen fortsætter åbenbart lidt endnu så istedet for at sidde henne til min elskede spansk time på KVUC fortsætter jeg hjemmelæringen i sofaen med dynen :-) Da udvalget af spanske film ikke har været så stort og jeg også lige skal vente på at nogle af dem kommer hjem fra biblioteket, har jeg taget mig den frihed at øve mig lidt i engelsk også haha :-)
Jeg har faktisk været ret glad for alle filmene på hver sin måde og har også fået set nogle jeg ellers ikke ville have valgt.
Af spanske film har det specielt været Alt Om Min Mor af Pedro Almodóvar jeg godt kunne lide, og den er jeg ellers styret langt uden om nede i Blockbuster :-)
Fik også set den virkeligt sjove The Boat That Rocked, som virkeligt er god. Det er også lidt vildt at tænke sig hvor meget der er sket siden Rock og Pop blev spillet på piratradioer til nu hvor man skal længere ud end at være nøgen i en musikvideo for at provokere bare en smule...
Aftenen blev afsluttet med en film som jeg troede ville være hylende morsom, men faktisk bare mere var lidt sørgelig men på den dér feel-good måde. Til tider var den lidt lang i betrækket men sød var den. How To Be; om en ung mand som bare ikke kan finde ud af at være sit eget kiksede normale selv, men insisterer på at have traumer og neuroser fordi hans forældre ikke elskede ham nok. Fik helt ondt af ham, men han så ud til nok at skulle klare sig ;-)
Idag vil jeg så se Volver, endnu en fænomenal Almodóvar film, som jeg har set før. Igen med Penélope Cruz på rollelisten.
Og så vil jeg kaste mig over Tilværelsens ulidelige lethed, netop fordi jeg normalt ikke ville vælge den og hvad skal man ellers lave når man er syg ?
Jeg kan også rigtig godt lide Volver og Alt om min mor. Prøv også Kødet skælver / Carne Tremula, nu du er i gang med P.Almodovar og P.Cruz :)
SvarSletOg god bedring :)
/Eva
tak for anbefalingen, kan ikke huske om jeg allerede har reserveret den på biblioteket, tjekker lige ;-)
SvarSletTak for god bedring-hilsen :-)
Så iøvrigt lige En sand løgn / the invention of lying her til aften og den var nu meget skæg.
- Anja
Hej Anja
SvarSletLyder som en dejlig samling til at blive rask på :-) Jeg elsker Alt om min mor. Jeg har set den utallige gange. Genial film! Jeg husker stadig, da jeg så den første gang! Det var i 2000!! (er jeg virkelig så gammel?!?!)
Kh. Hanne