Tid til the (og Elefant Parties)

Jeg er 100 procent te-menneske. Nogle gange flirter jeg med tanken om at smage en af de der populære Kaffe Latter, men nej, den erindring jeg har i min hjerne om noget sort bitter stads i min mund, er ikke til at komme udenom.
Og hvor er det nu alligevel ironisk at jeg så er endt med at blive te-drikker alligevel, for de første af slagsen jeg smagte var ligeså bitre og fæle, så de røg kun ned i maskeret form.
Jeg tror jeg må have været omkring 15-16 år da jeg rigtigt begyndte at drikke det. Nok fordi når man er ved at blive voksen så opdager man at voksne mennesker hele tiden drikker varme drikke, og det er ikke varm chokolade med flødeskum (særligt tit). Og når nu forældrenes kaffe smagte så fælt, så kune man jo prøve the.

Dengang SKULLE der være mælk, sukker OG citron (fra en gul plasticflaske) i min kop Medova eller Earl Grey fra supermarkedet. Jeg kan stadig huske hvordan det oftere blev en vane at komme hjem fra skole og brygge en kop kogende vand til den hvide og blå the-pose.

Så blev det til "Elefant parties", som var min skolevenindes og mit påfund, som bestod af nærmest lige dele syntetisk jordbærsmagende the  og sukker. Vi spiste mandler til. Og navnet var på grund af at vi syntes det var sjovt hvordan vi sad der lade og sløve og ikke lavede andet end at drikke the. Vi var som et dyr der bevægede sig laaangsomt rundt, elefanten. Og langsomhed er der ikke meget af i en teenagers liv.

Nu drikker jeg min the ren og derfor skal den være af en vis kvalitet. Jeg er dog et vægelsindet menneske og må have masser forskellig slags the i huset, for ikke at komme til at kede mig en gang imellem, omend at der er en overvægt af the med noter af anis eller lakrids :-)

Jeg har hvide, grønne, sorte og urte the, så jeg kan få en opkvikker om morgenen, og koffeinfri om aftenen. Denne weekend har jeg læst i bogen Tid til The, som desværre kun fås på biblioteket, og har nydt mit eget "Elefant Party" bestående af the (Hvid tempelthe fra Perchs, Revitalize fra Pukka og Honeybush fra et mærke jeg ikke kan huske ligenu) i mine yndlingsthekopper (fra henh. Amokka og Cath Kidston) og masser af afslapning.

Kan kun anbefales!

Cigaretskodsansigtsmassage

På Søborg Hovedgade er der en hudplejeklinik, jeg nævner ikke navnet, hvor man ret ofte kan se kosmetologerne stå udenfor klinikken og holde rygepause.
De ser ikke særligt glade ud, tværtimod ser deres stålsatte blik og hønserøvsmunden om cigaretten ud som om at de kunne dræbe, hvis man skulle driste sig forbi. Altid står de i den samme klassiske en-mands rygerpositur, med den ene arm hen over maven, og albuen fra den cigaretholdende arm hvilende på den.
Når disse damer har røget cigaretten til ende, og med et blik der siger at deres pause var alt for kort, skodder cigaretten på jorden og lader den blive liggende, så går de ind i klinikken igen, for at lave skønhedsbehandlinger på kunderne.

Jeg har ikke set om de vasker hænder eller ej, men selv hvis de gør, og det endda meget grundigt, så er ovenstående grund numero uno til hvorfor jeg aldrig sætter mine ben derinde. Hver eneste gang jeg ser dem stå og ryge, tænker jeg på den stakkels kunde der skal ligge og lugte til nikotin fingre der masserer deres ansigt. Og røgbefængt ånde og hvid kittel.

Hele tanken om den lugt og den hvide kittel, som symboliserer renhed finder jeg tragi-komisk.
Mon man kunne kræve at kosmetologer skulle være ikke-rygere, eller i det mindste skulle skilte med hvis de røg?

Ja, jeg spørger bare!

Min ven Andrea

Min ven Andrea er sanger og skuespiller. Og så meget mere end det. Hun skriver smukke sange selv, så hun er vel også komponist. Og så kan hendes stemme gøre mig glad, tryg og ikke mindst en smule melankolsk. Min ven Andrea har været i mit liv på alle de rigtige tidspunkter fra jeg fyldte 15.

Hun bragte mig lykke sammen med sin familie på sådan en lalleglad måde og det bedste var at høre hendes sange igen og igen. Hun bragte mig tættere på min far, da han også blev ven med hende og vi tog på eventyr med hende i Irland og England, hvor hun optrådte for os.
Hun var der når jeg var ked af det, og når jeg behøvede noget andet at tænke på, som for eksempel da hun var i den discman ( ja, den forhistoriske ting nogle af os husker før Ipod'en kom og dominerede), jeg havde lånt af min kæreste, så jeg kunne distrahere mig selv i hospitalssengen og forsvinde ind i hendes historier istedet for at tænke på en nyresten der ikke havde travlt med at komme nogen vegen.

Som du kan se er hun en rigtig god ven. Hun får mig til at føle mig glad for og ikke mindst, VED, livet og hælder brændstof på mit eget kreative bål ved den måde hun taler på, skriver på, synger på og bare ER på. HUn tænder lys i mine egne historier.
Nu gør hun det igen, lige som jeg troede at jeg ikke ville få hende at se foreløbigt. Hun tager sin egen personlige mørke stund og gør den til et skinnende lys. Da hun skrev en smuk pladefuld musik uden sin familie udeblev den respons hun ønskede og det gjorde hende ked af det, men det vidste jeg ikke før nu. Hun var så ked af det at hun aldrig mere ville synge, og det ville jeg være blevet ked af :-(
Heldigvis fandt hun sit eget kreative lys igen og har nu lovet at jeg må høre alle de sange hun selv elsker, sunget af hendes smukke stemme, som favner så bredt at den kan transportere mig tilbage til 30´erne (hvor jeg jo altså aldrig har været) med sin hæse og sprøde sovekammertone, eller katapultere mig frem til nutidens hjertesorger med svingende toner i lys og mørk og med en lille skarp kant af rock 'n ' roll.

Mit hjerte fryder sig over denne gave som udkommer 30. maj. Gad vide om Andrea har noget imod vores tætte venskab, taget i betragtning af at hun slet ikke kender mig? Det tror jeg ikke.

Andrea Corr, Lifelines, ude 30. Maj 2011

Nedtælling

Om præcis en måned kan jeg hente en af disse smukke hvalpe hjem. Så nu er der nedtælling på. Det første besøg hos hvalpene var fantastisk og da jeg fik dem i favnen smeltede alt omkring mig bort. Det er så meget et instant zen-boost at holde sådan en sød hundehvalp. Alle fik lov at tage en hvalp fra kassen og sætte dem ud på græs. De har lige lært at gå og havde aldrig været udenfor før.

Give Away

På Spipas er der en give away! Jeg udlodder et stks. lækker øko-håndcreme fra Nuxe Bio Beauté, så hop over og vær med!
Vinderen udtrækkes den 20. maj , altså St. Bededag.

:-)
Anja

list-mania!

Nogle ord er bare bedst på engelsk og list-mania, som betyder at man er rimeligt glad for lister, er bare sådan et af slagsen.

Har lige lavet nogle fordi der blev for mange ting at holde styr på opppe i hovedet. Der blev lavet en liste til huset og de ting vi skal have styr på, og en meget laang én til hund, som bare skal have den bedste start her i familien :-)

Lister er sådan en finurlig ting, mine første erfaringer med sådan noget var vel mine forældres indkøbslister.
De syntes meget eksotiske dengang jeg var barn; der var noget spændende over den bestillings liste som det jo er, der lå på tallerken rækken i hjørnet, og som man kunne skrive ting ned på. Som min far så ville købe med hjem.

Endnu bedre, og mere nervepirrende, var så ønske lister man selv kunne komponere til fødselsdage og jul. Fik man mon det man havde skriblet ned? Dét var jo ikke helt sikkert og derfor meget nervepirrende!

Da jeg blev lidt ældre var lister lige pludselig for/imod lister; over alt muligt fra drenge og deres kompatibilitet som drømmekæreste, tøj man havde set, uddannelser man kunne tage osv.

Så slog jeg hovedet og fik hjernerystelse og fik svært ved at huske, og så ordinerede lægen behandlingen: huskelister. Så skulle man bare huske at skrive den og tage den med, ellers gik det såmænd fint med det.

Nu er lister noget der bliver lavet tit, og jeg synes stadig at indkøbslisten er møgspændende at komponere.
Det bedste for nogle liste-glade mennesker er at strege ud eller tjekke af på listen, og det er helt klart også en fin kvalitet ved lister, men at bygge dem op er det bedste jeg ved.

Jeg blev så glad forleden da jeg læste dette blog-indlæg af en med-liste-elsker, som ovenikøbet involverer en rigtig god liste over liste-ting! :-)

Nu vil jeg hænge mine to nye lister op, vi skrives!