På Søborg Hovedgade er der en hudplejeklinik, jeg nævner ikke navnet, hvor man ret ofte kan se kosmetologerne stå udenfor klinikken og holde rygepause.
De ser ikke særligt glade ud, tværtimod ser deres stålsatte blik og hønserøvsmunden om cigaretten ud som om at de kunne dræbe, hvis man skulle driste sig forbi. Altid står de i den samme klassiske en-mands rygerpositur, med den ene arm hen over maven, og albuen fra den cigaretholdende arm hvilende på den.
Når disse damer har røget cigaretten til ende, og med et blik der siger at deres pause var alt for kort, skodder cigaretten på jorden og lader den blive liggende, så går de ind i klinikken igen, for at lave skønhedsbehandlinger på kunderne.
Jeg har ikke set om de vasker hænder eller ej, men selv hvis de gør, og det endda meget grundigt, så er ovenstående grund numero uno til hvorfor jeg aldrig sætter mine ben derinde. Hver eneste gang jeg ser dem stå og ryge, tænker jeg på den stakkels kunde der skal ligge og lugte til nikotin fingre der masserer deres ansigt. Og røgbefængt ånde og hvid kittel.
Hele tanken om den lugt og den hvide kittel, som symboliserer renhed finder jeg tragi-komisk.
Mon man kunne kræve at kosmetologer skulle være ikke-rygere, eller i det mindste skulle skilte med hvis de røg?
Ja, jeg spørger bare!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar