Nogle ord er bare bedst på engelsk og list-mania, som betyder at man er rimeligt glad for lister, er bare sådan et af slagsen.
Har lige lavet nogle fordi der blev for mange ting at holde styr på opppe i hovedet. Der blev lavet en liste til huset og de ting vi skal have styr på, og en meget laang én til hund, som bare skal have den bedste start her i familien :-)
Lister er sådan en finurlig ting, mine første erfaringer med sådan noget var vel mine forældres indkøbslister.
De syntes meget eksotiske dengang jeg var barn; der var noget spændende over den bestillings liste som det jo er, der lå på tallerken rækken i hjørnet, og som man kunne skrive ting ned på. Som min far så ville købe med hjem.
Endnu bedre, og mere nervepirrende, var så ønske lister man selv kunne komponere til fødselsdage og jul. Fik man mon det man havde skriblet ned? Dét var jo ikke helt sikkert og derfor meget nervepirrende!
Da jeg blev lidt ældre var lister lige pludselig for/imod lister; over alt muligt fra drenge og deres kompatibilitet som drømmekæreste, tøj man havde set, uddannelser man kunne tage osv.
Så slog jeg hovedet og fik hjernerystelse og fik svært ved at huske, og så ordinerede lægen behandlingen: huskelister. Så skulle man bare huske at skrive den og tage den med, ellers gik det såmænd fint med det.
Nu er lister noget der bliver lavet tit, og jeg synes stadig at indkøbslisten er møgspændende at komponere.
Det bedste for nogle liste-glade mennesker er at strege ud eller tjekke af på listen, og det er helt klart også en fin kvalitet ved lister, men at bygge dem op er det bedste jeg ved.
Jeg blev så glad forleden da jeg læste dette blog-indlæg af en med-liste-elsker, som ovenikøbet involverer en rigtig god liste over liste-ting! :-)
Nu vil jeg hænge mine to nye lister op, vi skrives!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar